WeysesBiographie

stor E lsker af Ost og kun sjelden havde faaet

Noget deraf i mine Forældres Huus), tog jeg Mod

til mig og lod mig — jeg troer, det var i Segeberg

— give Middagsmad.

Lørdagaften i Mørkningen, kom jeg til Kiel

og lod mig af et P a r Gadedrenge vise hen til

Cramers Huus. Men, o Ulykke, Cramer var endnu

ikke kommen hjem fra Rejsen, og da jeg med

uendelig Undseelse havde fremstammet mit Ærinde

for Fru Professorinden, var hendes Svar: hun vidste

af In te t, og raadede mig foreløbig til at opsøge

mig et Værtshuus og at oppebie hendes Mand, der

ikke kunde udeblive længe. Om Søndagen tilbragte

jeg hele Formiddagen paa mit Værelse, undtagen

at jeg gik op paa Slottet for at faae mig et R ejse

pas, som jeg kun med Møje, fik, da jeg ikke havde

medbragt noget fra Altona. Middagsmaden havde

jeg bestilt til mig paa mit Værelse, men da Fol

kene havde glemt mig, havde jeg ikke Mod til at

forlange det nok engang, men ventede taalmodig

over en Time, om Ingen af sig selv skulde huske

paa mig.

Af og til gik jeg hen til Trappen og.

lyttede, om der Ingen. kom.

Endelig hørte jeg

Værtinden sige: »Min Gud! den Fremmede har

forlangt Mad, og jeg har glemt det; hvad maa

han vel tænke?« — Hvo var gladere end je g ?

S trax efter kom Maden og smagte mig fortræffelig.

Strax efter Bordet kom det glade Budskab,,

at C r a m e r var kommen hjem og lod mig indbyde