34 / 241
29
•»C lavier-S chule«, og M a r p u r g s »Von der Fuge«.
J e g læste da ogsaa undertiden deri og opsnappede
E t og Andet deraf; men Læsningen af Romaner
og Skuespil fortsatte jeg endnu bestandig med
Ivrighed, dog kun i Smug; tbi S c h u l z udlod sig
engang med, at det Slags Lecture ikke duede for
et ungt Menneske.
I E f t e r a a r e t 1790 udvirkede S c h u l z Tilladelse
for mig til at lade mig høre ved Hoffet. Jeg
spillede der den Sonate og den P h an tasie, jeg
havde componeret, og nok en Phantasie ud at
Hovedet og indhøstede megen Roes.
Over de
100, Daler, jeg efter daværende Vedtægt fik at
Hoffet, glædede jeg mig usigeligt, og jeg vidste
ingen Ende p aa min Rigdom. Schulz introducerede
mig ogsaa i Selskabet »Harmonien«, hvoraf jeg
siden blev musikalsk Medlem. Endskjøndt jeg her
og næsten i alle musikalske Klubber hyppig spillede
Concerter, meest af Mozarts, hvortil jeg gjorde
lange Cadencer ud af Hovedet, der fik udeelt B i
fald, saa var dette dog kun paa Flygel [det vil
sige, som Flygelerne dengang vare byggede], hvor
man blot kan vise Færdighed. Derfor dømte kyn
dige Musikelskere, at jeg vel besad Færdighed og
Genie, men ingen Smag; dog vare de, der havde
hørt mig spille paa Claveer, af en anden Mening.
P a a Fortepiano kunde jeg i lang Tid ikke ret
komme nogen Vej, da mit Anslag var for svært.
Det har kostet mig flere Aars Øvelse at tilegne