WeysesBiographie

mig det lette Anslag, der udfordres til dette In

struments delicate og udtryksfulde Spillemaade.

1792 hjalp S c h u l z mig til Adjuncturet ved

Reformeert K irke; 1794 døde den gamle O r

ganist, og jeg blev hans Eftermand indtil 1805,

da jeg blev forflyttet til Frue Kirke, hvorved jeg

endnu er ansat.

Om Sommeren 1793 besøgte

R e i c h a r d t Kjøbenhavn, og da han levende in

teresserede sig for mig, forlangte han en Deel a f

de Allegroer, jeg havde componeret, for a t gjøre

dem bekjendte, som ogsaa siden skete paa Rell-

stabs Forslag. De bleve recenserede og roste i

»Allg. d. Bibi.«; de ere stukne paany af Nägeli

i 7de Hefte af »Repertoire des Claverinistes« *).

I »Janus« tales om en Grüner, Organist ved

R u n d e -K i r k e , som jeg skal have overordentlig

meget at takke. Denne Mand har aldrig existeret.

Men formodentlig er dermed meent den daværende

Cancellisecretair, senere Ju stitsraa d G r ø n l a n d ,

den samme, der førte mig sammen med S c h u l z ,

og denne Mand har jeg rigtignok meget at takke.

Jeg var ligesom fra U n z e r til C r a m e r , saaledes

fra C r a m e r henviist og anbefalet til G r ø n l a n d

og gjennem ham til S c h u l z . Grønland interesserede

sig strax første Dag for mig, efterat jeg havde

spillet mine egne Phan tasier og nogle Bachske

Stykker for h am , og jeg besøgte ham næsten

') Senere udkomne her.