40
Tid stræbt at vogte mig for Eensidighed og derfor
gjennemstuderet de meest forskjelligartede Mesteres
Partiturer, og med Flid opsøgt det Gode i dem
alle. En Dom over de nyere Componister afholder
jeg mig fra, deels fordi sligt ikke lader sig afgjøre
med et P a r Ord, deels fordi jeg ikke elsker Po le
mik. Ved Alt, hvad der mishager mig, trøster
jeg mig med, at enhver Ting i Verden har sin
Tid, og sygelige Forfatninger, som den moderne
febrilsk-phantastiske og ukunstneriske Hypergenia-
litet, ligesom Rosinimanien, kunne ikke vare længe,
men maa snart føre til en Crisis, hvoraf det er at
haabe, Musiken vil opstaae til et nyt og herligt
Liv. Min Anskuelse af Kunsten maa iøvrigt mine
Værker udsige.
Om mine i »Janus« omtalte Forsøg i Digte
kunsten er Følgende a t bemærke.
Langtfra at
ville gjøre endog den mindste Fordring paa Titel
, af Digter, nøjedes jeg længe med blot i venskabe
lige Cirkler at drive allehaande Spøg med de poe
tiske Former.
Da imidlertid B a g g e s e n udgav
sin store, 60 Sider lange Gaade, kom Spaadoms-
aanden over mig, og i en Ballade paa 46 syvliniede
Stropher skrev jeg en Opløsning af den, som Ba g
gesen siden lod aftrykke i sit Maanedsskrift »Dan-
fana«. Men siden den Tid er min poetiske Musa igjen
forstummet, og n aar jeg undtager en liden Parodie*)
*) — nemlig den af W. selv componerede Sang »SigneiiL
sad i Kakkelovnskrog«.