Johs. Andersen.
Prøvning af Cement.
Gement benyttes i Ordets videste Betydning om Stoffer, der b in
der andre Materialer sammen; men i den almindelige og snævrere
Betydning betegner Cement Mørtelbindestoffer, og det er paa denne
Maade, Betegnelsen anvendes her.
Mørtelbindestofferne kan inddeles paa følgende Maade:
1. Luftmørtelbindestoffer, der kun hærdner i Luften og er ube
standige mod Vand. Hertil hører Kalk og Gips.
2. Latenthydrauliske Bindestoffer, der kan blive bestandige mod
Vand. Hertil hører Blandinger af brændt eller læsket Kalk
med findelte Stoffer, de saakaldte Puzzolaner, som f. Eks.
Lava, Slagger, Teglmel m. m.
3. I sig selv hydrauliske Bindestoffer, der hærdner med og un
der Vand. Hertil hører de forskellige moderne Cementer saa-
som Portland-Cement, Jernportland-Cement, Aluminat-Ce-
ment m. fl.
Luftmørtel-Bindestofferne er enkelt sammensatte kemiske Fo r
bindelser, der ikke i samme Grad som Cementerne kræver Under
søgelse og Prøvning, idet deres Kvalitet er nær forbundet med
Renheden, og denne kan ofte direkte iagttages. Efter den kemiske
Analyses Udvikling kan Stofsammensætningen med Sikkerhed
bestemmes ved kvantitativ Analyse, og der opnaas ikke store
Styrker med disse Materialer, hvorfor mindre Fejl ikke faar saa
stor Betydning.
Kalk og Gips har været anvendt fra Oldtiden og frem til vore
Dage omtrent paa samme Maade.
Næsten rent Kalciumkarbonat (CaCO3) forekommer hyppigt i
Naturen som Marmor, Kalk- og Kridtsten. Naar Stykker deraf
brændes ved Temperaturer over 900° C, afgives Kuldioxyd (CO
2
)
56