58 / 121
Pyramide. Senere glemtes denne Anvendelse af Gips, men blev
genopdaget i Middelalderen, idet den har været anvendt i nogle
middelalderlige Bygninger, hvorpaa Anvendelsen atter glemtes,
indtil den blev genopdaget i vore Dage. Den har dog kun specielle
Anvendelser, da den ikke til Bygningsbrug kan gøre sig gældende
ved Siden af Kalk, thi denne er billigere, bl. a. fordi Kalkmørtel be-
staar af Sand med et temmeligt lille Indhold, ca. 8 %, af læsket
Kalk.
I Modsætning til Luftmørtler er moderne Cementer komplice
rede Stofblandinger, der kan have fortrinlige Egenskaber baade
med Hensyn til Styrke og Bestandighed; men de kan ogsaa svigte
katastrofalt af mange forskellige Aarsager. Derfor kan Cementer
ikke med Tryghed fremstilles og anvendes uden Undersøgelse og
Prøvning. Cementer har fundet Anvendelse paa næsten alle Byg
ningsom råder, Husbygning, Vejbygning, Brobygning, Dæmnings
bygning, Vandbygning m. m. og skabt nye uanede Konstruktions-
muligheder. Saaledes er det blevet muligt at foretage Støbninger
under Vand, hvilket ikke var muligt med andre Materialer.
Allerede Romerne kunde ved Støbning fremstille vandbestandige
Konstruktioner f. Eks. de berømte Aquadukter. Der anvendtes dog
ikke dertil Cementer i moderne Forstand, men Kalkmørtler med
latenthydrauliske Tilslag af pulveriseret Lava, Teglmel m. m., der
indeholder reaktionsdygtig Kiselsyre. I Løbet af temmelig lang
Tid reagerede denne ved almindelig Temperatur med Kalken,
saaledes at den støbte Konstruktion kunde udsættes for Paavirk-
ning af Vand uden at ødelægges. Fremgangsmaaden var besværlig,
krævede meget og omhyggeligt Arbejde, hvorpaa Konstruktionen
maatte henstaa i lang Tid, før den kunde tages i Brug.
Moderne i sig selv hydrauliske Cementer kan fores tilbage til
ca. 1760, da Englænderen John Smeaton opdagede, at lerholdige
Kalksten efter Brænding hærdner med Vand og under Vand.
Blandet eventuelt med Tilslag af Sand og Sten samt Vand,
hærdner Cementen til en Kunststen, Cementmørtel eller Beton,
med stor Styrke og Bestandighed. Den ny Cement anvendtes med
stor Fordel ved Bygning af Eddystonefyrtaarnet i Kanalen.
Denne Slags Cementer kaldtes Roman-Cementer ud fra den
forkerte Antagelse, at Romerne anvendte Cementer af samme Art.
De kaldtes ogsaa Natur-Cementer, da Raamaterialerne, lerholdige
Kalksten eller stærkt kalkholdige Mergler, benyttedes i Naturtil
standen. Som bekendt varierer Sammensætningen af Aflejringer i
58