FORORD.
D
e t
er ikke m ed samm e Følelser, jeg afslutter
denne Bog om Nørrebro, som jeg har endt
dens fem Forgængere med. Jeg ser nem lig i dette
Arbejde A fslu tn ingen paa den Serie »De svandt, de
svandt — «, der egen tlig har dannet m it M anddom s
arbejde og skab t m ig m in virkelige Læsekreds.
Ind paa alt det, jeg nu elsker og arbejder for i
m in Bog, kom jeg m aask e gan ske tilfæ ldigt; det var
m ine Spadsereture, der først blev til spredte Avis
artikler, m en koncen treredes i h ele Bøger, som a l
drig har ha ft til H ensigt at skabe en fuld stændig
Københavns H istorie, m en som sku ld e være L ed
sagere for andre paa deres Ture, saa at de h erig en
nem saa at sige lukked e Byen og dens H istorie ind
i deres Hjerter og selv fik Lyst og Mod til at gaa
videre paa egen Haand.
Ser jeg tilbage paa det lange Arbejde, der nu er
endt, maa jeg være glad og takn em lig for, at jeg
fik Lov at fu ld føre det. Derfor skylder jeg m in
stadig vok sende Læserkreds og m ine T ilhørere ved
Foredrag og Spadsereture en varm Tak.
Men jeg havde ikk e faaet saa m ange i Tale, om
m it Forlag ikke havde staaet m ig trofast bi, fordi
det saa, hvad jeg vilde, længe inden jeg selv fandt
sikker Form derfor. Og det samm e Forlag er endnu
saa liberalt, at det giver m ig Lejlighed til nu at gøre
den oprindelige Bog —- »De svandt, de svandt — «
— ny i en omarbejdet Skikkelse, naar Serien er
sam let.