12 / 131
En god Presse m aa jeg ogsaa takk e for; der er
sagt m ange forstaaend e og velvillig e Ord om det,
jeg skrev, aldrig noget ondt.
Mange har ogsaa i T id ens Løb rakt m ig en h jæ l
pende Haand. Man kan jo ikk e i Kongeriget D a n
mark leve af at være Forfatter i saa speciel en Genre
som m in.
F ord i jeg slutter denne Serie, er dog h eld igvis
ikk e m it Arbejde sluttet. Der ligger m ange Opgaver
og vidt Land for m ig endnu; m en jeg kan nu se
baade tilbage og frem , tilbage netop paa det, der
for m ig peger fremad. Og jeg føler det som en
P ligt og en Sam vittigssag for m ig at fortsæ tte m ine
Granskninger i den Bys indre og ydre H istorie, som
jeg i saa høj Grad elsker og føler m ig som »Led og
Del i.
Der er altfor mange, der tror, jeg ved langt mere,
end jeg gør; derom bærer m ange Breve og F o re
spørgsler Vidne; m en jeg ser netop heri B ek ræ ftel
sen paa, at jeg har fund et Vej frem ad m od de Maal,
jeg har sat m ig. T il Vejs Ende naar sikkert ingen,
der vil saa dybt til Bund s som muligt, sidst af alle
jeg selv.
Ju li 19 17.
K n u d Bokk enheu se r.