14 / 131
10
trak at tage sig sin Motion ved at sp ille Kegler i
Store Kongensgade, er atter et B illede, der drager
L in ierne op for B yen s rent ud p rovin sielle D a g lig
liv. A lle kender h inand en lige til Sengklæderne, som
m an soled e paa Gaden, og det hed sig jo, at
F red erik
den Sjette
var m est tryg, naar Nøglerne til Byen s
Porte var bragt op paa Amalienborg, og saa var
ogsaa B yen s Borgere sikre paa, at
Fæstningen K ø
b enha vn
var rolig; under Kongens H ovedpude laa
Nøglerne, og han alene vidste, hvorled es de sku ld e
drejes om .
En eneste Und tagelse var der dog: Nørreport var
altid aaben; naar
Ra h b e k s
Venner eller han selv
kom for sent til at slippe ind ad Vesterport, maatte
de gaa den lange Vej om kring ad Nørre, — men
den var held igvis ogsaa baade vogtet og værnet a f
Borgervæbning og Toldvæ sen, Akcisebod og Glacis,
saa at der intet kunde ske, selv om F jend en kom
til Landet.
Men Nørreport var Byen s største og skønneste;
den gav Anledning for D igterne til B esyngelse;
Over-
s k ou
skriver i 1830 en hel V aud eville »Nørreports
Vagt St. Han saften«; Underofficeren synger her, at
Vagten
»vogter paa h ver lystig F æ tter
og tilla d e r ej, at Splid
Byen af dens Søvn saa blid
væ kker op ved N attetid,
i Vagten sæ tter
enhver, d er træ tter.«
Men alligevel staar Porten frit op lukket »i Nat,
St. Hans Nat«, og der sker da ogsaa de uhyggeligste
Forvik linger, fordi den sædvanlige Kontrol m angler.
Æ gtem anden drager uset ud for at m øde sin E lsk er
inde; han s Kone og Datter vil ogsaa paa E ven tyr
til Kirsten P ils Kilde, og den tjen stgørende Soldat
maa m ed Graad se sin E lskede, T jenestep igen Trine,