75 / 131
71
sig ved Tanken om, at Rykkeren — der jo aldrig
har Sympatien paa sin Side — skal rende op og
ned langs Kirkegaardsmuren, som jo er dejlig lang,
uden at kunne finde sin upaalidelige Kunde.
Derimod var der en Del Forlystelseshaver, der
mest tjente som Udflugtssteder for det bredere kø
benhavnske Publikum; der var almindelig jævn Be
værtning med Vand paa Maskine og Keglebane, og
fra Begyndelsen af det nittende Aarhundrede kom
der særlig paa Nørrebro en ny Forlystelse til, om
hvilken
Werlauff
siger, at den vakte stormende Ju
bel i Byen; det var en fra Rusland indført mærkelig
Indretning, man aldrig havde set før her hjemme;
man studser nu til Dags ved at høre, at det besyn
derlige Instrument slet og ret var en Svinggynge.
I Bladene for 1804 klager Tidens uundgaåeligéT Mx>~
ralister over, at der hersker et sandt Gyngeraseri i
Byen, og at ellers fornuftige og adstadige Borgere
spilder deres kostbare Tid og Penge paa at gaa i
Gyngen paa Nørrebro. Det gaar saa vidt, at man i
sædelig Forargelse over denne unyttige Anvendelse
af sin Tid foreslaar, at der lægges ikke blot en al
vorlig Afgift paa »Gynge-høvdingen«, men at det
gyngende Publikum skal give en Art Forlystelses
skat for hver Tur. Der udspinder sig herover en
Strid mellem de gynge-lystne og de gnavne, der en
der med den fornøjelig-sindede Parts Sejr, saa at
Nørrebro faar Lov at beholde sine Gynger.
Det vilde ogsaa have været Synd at berøve den
det; thi idelig kun at stikke Næsen til Ruden for
at se paa Ligtog kunde godt gøre en hel Befolkning
hypokonder, og mange andre Adspredelser var der
ikke, selv om Forlystelsesstedet »Store Ravnsborg« —
hvor den af de besøgende saa yndede tamme Ravn
aarlig fornyedes, uden at Publikum anede, at det
var en ny, da Ravnenes Ansigtstræk i Almindelighed
i menneskelige Øjne er temmelig ens — af og til over-