![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0073.jpg)
69
af Staten ved Auktion, og den blev da omdannet
paa ny til en herskabelig Lystgaard med Have, Mar
ker, Humlegaard, Enge og Aspargeshave, der strakte
sig lige fra Ladegaardsaaen og bag Assistens Kirke-
gaard. En smuk Lindeallé, den nuværende Solitude-
vej, førte fra Nørrebrogade op til Gaarden, der i
1806 købtes af den ikke meget ansete Bogholder i
Generalpostamtet, Kancelliraad
Vissen,
der ogsaa
havde Penge i Blaagaard. Han skulde betale Gaar
den med 10,000 Rdl., hvoraf han selv indrømmer,
at han ikke ejede en eneste Skilling. Han blev gan
ske vist Aaret efter hjulpet ved en kongelig Gave
paa 750 Rdl. og et Laan af Statskassen paa 8000
Rdl.; men han maatte dog siden sælge det hele til
en Kaptajn
Bangert,
efter hvem Broen over Lade
gaardsaaen og senere Gaden fik Navn. Siden hans
Tid faldt det stolte Solitude i Spekulanthænder, og
vi kan jo desværre den Dag i Dag se de sørgelige
Følger deraf i den Bebyggelse, der nu skæmmer det
fordum frie Landskab.
Helt ude ved Siden af Graverboligen laa endelig
en lille, obskur Knejpe,
Lille Rcivnsborg,
som til
hørte en Inspektør
Knoblauch;
der var Keglebane
og Billard; men den besøgtes kun af den lavere Del
af Befolkningen, der, naar de havde været til Be
gravelse, gerne drak Gravøllet dér. Noget alminde
ligt Tilflugtssted for Københavnere blev det aldrig,
dertil laa det for langt borte, og henad Aften var
det ikke hyggeligt at færdes her; man maa jo huske,
at Nørrebro og Østerbro hverken havde Vægtere
eller Lygter før i 1830; i den Grad var man »paa
Landet« saa nær Staden.