68 / 131
64
1785 i København. Han var en meget stor Bog-
elsker og Samler, selv astronomisk Forfatter og en
virksom Deltager i Giemens berømte Kobberstikud
gave af »Peder Paars«. Han kom i 1750 ind i Krigs
kancelliet og beskæftigede sig i øvrigt saa meget
med Astronomi, at han, navnlig paa Grund af sine
Skrifter om Tycho Brahe, blev Medlem af Viden
skabernes Selskab. Han var en velstaaende og me
get godgørende Mand, der døde ugift d. 26. April
1785 som Etatsraad, og han vakte det datidige de
mokratisk sindede Københavns Begejstring ved sin
Beslutning om stik mod almindelig Skik at lade sig
begrave paa Assistens Kirkegaard. Han efterlod sig
en stor Bogsamling; i Kataloget over den findes hans
Portræt.
Naar
Nyerup
saa skønt talte om det fredlyste Sted,
Assistens Kirkegaard var, saa passer det nu ikke
helt. Der findes adskillige Beretninger om Grav
røverier der ude, endda af ret alvorlig Art, og det
er jo fortalt mange Gange, hvorledes den mindre
besiddende Klasse af Københavns Borgere, der ikke
havde Raad til at tage i Skoven, drog med Børn
og Madkurve til Kirkegaardene, bredte en Dug over
Ligstenen og havde det hyggeligt, medens Graveren
serverede Vand paa Maskine og andre Forfrisknin
ger; først i 1813 blev det ved Anordning forbudt
Graverne at udskænke Spiritus paa Kirkegaardene.
Det lyder utroligt, men er ikke des mindre fuld
stændig rigtigt.
At Assistens Kirkegaard er rigere paa skønne Mo
numenter end nogen anden her i Byen, ligger jo
allerede deri, at det er den ældste og i lange Tider
største; men det vilde være altfor vidtløftigt her at
gaa i Detailler.
Men inden vi forlader Kirkegaarden, maa vi et
Øjeblik dvæle ved dens eneste mærkelige Bygning,
den gamle Graverbolig, der ligger yderst i dens