KnudBokkenheuserNørrebro

6 3

over Tidernes Smag. Det var

Augustin.

Paa Grav-

sens Bredde gav ham hans skyldfrie Aand det Vid

nesbyrd, at han aldrig havde fornærmet nogen i

levende Live; nu vilde han ej heller efter Døden

forgifte den Luft, som de Efterlevende skulde ind-

aande; han vilde hvile under aaben Himmel. Han

jordedes paa Assistenskirkegaarden udenfor Nørre

port og gav derved Signalet til Udryddelsen af den

erkedumme, papistiske, af selve

Luther

bestredne

Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaards-

jordene udmærket Hellighed. Et Gravminde, for-

færdiget af

W ie d e w e lt,

anbragtes i Muren ved det

Sted,

Augustin

laa. Paa en Marmorplade staar Be

gyndelsesbogstaverne til hans Navn J. S. A. med

de Ord:

»bene vixit, qui bene latuit.«

Dette Minde sattes Augustin 1785, og fra den Tid

er der Aar for Aar begravet flere og flere formuende,

og der opsættes alt flere og flere Monumenter, og

Assistenskirkegaarden, som Digteren

Gulclberg

kal

der:

»de Dødes Have, hvor i Fred

i Blom sters L y de Henfarne sove«,

er blevet det helligste og højtideligste Sted i Køben

havn, hvortil Familier hyppigt gaar Pilegrimsgang,

opflammes til sandeste Andagt og ofrer henfarne

Venner en Tanke.«

Den omtalte

Augustin

er en nu helt forglemt Per

son, som jo dog, fordi han ved at bestemme i sit

Testamente, at hån vilde begraves i fri Luft mellem

de fattige, der var lige saa rige overfor Gud som

han, og for hvem han virkede i hele sit Liv, for

tjener at mindes, naar vi dvæler ved Assistens Kirke-

gaard og dens Minder.

Johan Samuel Augustin

var født i en gammel

eiderfrisisk Familie i Oldenswort i 1715 og døde