63 / 131
59
vilde af Sult, og hvorpaa København i de Tider
var rigt, om Natten gravede Ligene op og aad dem.
I disse Assistenskirkegaardes rent tilfældige Belig
genhed har man en ganske naturlig Forklaring paa
det Fænomen, at man Gang paa Gang, naar man
graver ud til Nybygninger, finder Skeletter eller
Dele af saadanne, og det er saamænd ikke noget at
gøre saa stor en Staahej ud af, som visse Blade altid
ynder, naar sligt sker. Det er Ligkuler fra de gamle
Assistens-Kirkegaarde, ikke Grave, man støder paa.
Den nuværende Assistens Kirkegaard udenfor Vol
den er ikke den første udenbys; der har allerede i
langt ældre Tid udenfor Nørreport ligget en saadan
Hjælpekirkegaard, som blev nødvendig, da Byen
voksede.
Christian den Fjerde
havde i 1618 en Plan
fremme om at anlægge en Hjælpekirkegaard uden
for Vesterport; men dette opgaves, uvist af hvilke
Grunde, men allerede længe før, i 1546, havde man
anlagt en Fattigkirkegaard mellem Søerne og Vol
dene, mellem Frederiksborggade og Gothersgade,
dér, hvor Linnésgade nu ligger; der blev paa dens
Grund en halv Snes Aar senere opført et Bindings
værks Kapel, der dog var meget lille og kun benyt
tedes til Ligprædikener. Men i 1624—28 blev der,
da Frue Kirkegaard var for lille, opført et større
Kapel for denne Kirkes Midler; det havde baade
Taarne og Spir og fik sin Altertavle fra selve Frue
Kirke, hvorfra der ogsaa flyttedes en overflødig Præ
dikestol derud. De Sager havde man jo trods Be-
formatorernes Billedstorm endnu en Del til overs
af i Frue Kirke fra dens katolske Dage.
Men da Svenskerne begyndte deres Belejring i
1659, raseredes alt, hvad der var i Forstæderne
uden Volds, af os, inden de kom; og da sank ogsaa
Nørrebros første Kirke med Spir og Taarn, Alter
tavle og Prædikestol i Grus for Ildens Magt; og in
gen af Forstæderne fik mere nogen Kirke, før Nørre