64 / 131
60
bro fik sin St. Johannes Kirke, som opførtes nøj
agtig 200 Aar efter, at den første Nørrebros Kirke,
der laa paa den første Nørrebros Assistens-Kirke-
gaard, forsvandt.
Der var imidlertid ikke Tvivl om, at alle de in
denbys Kirkegaarde med tilhørende Assistens-Kirke-
gaarde, hvoraf man efterhaanden havde faaet hele
otte, maatte nedlægges; foruden de to omtalte
1
Landemærket og Fiolstræde kan nævnes: Nicolaj
Kirkes mellem Borgergade og St. Kongensgade, Hel-
liggeistes paa Gammelmønt, St. Petris i Larslej-
stræde, Vartovs og Vajsenhusets paa Halmtorvet,
Frelserens Kirkes og Børnehusets, begge i St. Annæ-
gade paa Christianshavn. Som man vil se, laa de
alle i Byens elendigste og fattigste Ivvarterer. Det
var ogsaa de »billige Lig«, der blev jordsatte her,
og det blev til at begynde med ogsaa Assistens Kirke-
gaards Ulykke, da man i 1760 samlede alle disse
Reservekirkegaarde paa eet Sted, udenfor Nørreport,
hvor den ligger den Dag i Dag, at det var og blev
betragtet som de Fattiges Kirkegaard, hvor ordent
lige Folk ikke kunde lade sig begrave.
Der var Masser af Vanskeligheder at overvinde,
først og fremmest fra Kirkebestyrelserne selv. De
opdagede nemlig, at de mistede Indtægter ved, at
Ligene ikke førtes til deres egne Kirkegaarde eller
deres private Assistens, men til den fælles uden
Nørreport, og derfor holdt de fast ved den »papi
stiske« Slendrian med at jorde Folk i eller ved
Kirken.
Det slap man dog i Aarenes Løb over derved,
at Assistens Kirkegaard maatte yde et vist Afdrag
til de forskellige Kirkebestyrelser for Lig, der i Følge
de gamle Regler burde have tilfaldet den ene eller
den anden Kirke; med andre Ord, det var et Slags
»Sognebaand«, Liget løste for at komme »paa Assi
stens «.