Previous Page  62 / 131 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 131 Next Page
Page Background

5 8

vilde hævde, at saadanne aabne Pladser vilde være

fortræffelige »Lunger« for en stor By, nej, han taler

til Hjerterne ved saa listelig at hævde, at man ikke

maa forstyrre de dødes Ro ved at grave Grund til

Bygninger, og til den praktiske Sans ved at sige,

at man let paa Torve kan lave Boder, hvilket vilde

være af stor Betydning for vore Tjenestepiger, der

da ikke behøvede at løbe saa langt i Byen som nu (!).

Vi havde imidlertid, inden vi fik den virkelige

Assistens-(eller Hjælpe-) Kirkegaard ude paa Nørre­

bro, haft adskillige saadanne inde i Byen, og det

er deres Art og Beliggenhed, som bedre end noget

andet viser, hvor forfærdelige Forholdene egentlig

var, og hvilket enormt Savn denne Kirkegaard i

Virkeligheden afhjalp. I Pestens Tid i 1711— 12,

da Folk døde som Fluer, var det umuligt at faa

Plads til alle Ligene paa de gamle Kirkegaarde, og

der var aldeles ikke Tid til at grave dem ordentlig

ned, i Almindelighed ej heller Folk, der turde eller

vilde paatage sig det Arbejde, saa Rakkerens Folk

og de allerfattigste Studenter, der kun havde et u s­

selt Liv at vove, maatte træde til.

Saa anlagde man Assistens-Kirkegaarde flere Ste­

der rundt om i Byen; for at nævne et Par Eksem­

pler laa der een imellem Fiolstræde og Peder Hvit-

feldsstræde, hvor nu »Linden« ligger, og en anden

laa paa Hjørnet af Slippen og Landemærket, hvor

nu »Hjemmet«s nye Bygning knejser. Men man

fik ikke i hine travle Dage Stunder til at lægge

Ligene i Kister, ej heller til at grave Grav til hver

enkelt; man lavede Kuler, hvor Ligene blev anbragt

i Bunker, nogle afklædte, nogle med Klæder paa,

som det kunde falde sig, og man overholdt selv­

følgelig ikke de for enhver Hygiejne nødvendige tre

Alen under Overfladen; tværtimod smed man et saa

tyndt Lag Jord over Ligdyngerne, at det ikke var

sjældent a t'se, at herreløse Hunde, der var halv