58 / 131
54
og i gamle Dage var der jo ogsaa Ivirkegaarde ved
Vor Frue og Nikolaj Kirker.
Blandt de endnu eksisterende Grave i den indre
By er vel
Johannes Ewalds
bag Trinitatis den navn
kundigste.
Oehlensclilciger
giver i sit skønne Digt
til Ewald netop noget af det, der gør hans sidste
Hvilested symbolsk:
»Ved Issen: K irken rolig i sin Sky
Ved Foden: Usseldom i store B y!
Her hellig K raft og Trøst, hist Sorg og Nød —
Du stodst i Livet, som du laa i Død.«
Og da vi nu, fordi vi er paa Vej ud mod Assistens
Kirkegaard, den første, der blev anlagt udenfor
Byens Volde, som Johanneskirken er den første
Kirke, der er bygget der udenfor, er det ganske
naturligt, at vi minder om, at det netop var i Aarene
omkring
Ewalds
Død, 1780’erne altsaa, at Køben
havnerne oplevede at se de første frivillige Ligfølger,
det var
Henrik Gerners
og
Johannes Ewalds;
og
begge havde de Karakteren af Demonstrationer, ikke
saa meget til Ære for selve den døde som mod de
Personer, man med Ret eller Uret mente var Skyld
i deres Død.
For Gerners Vedkommende gik det saaledes til,
at man mente, at han, den glimrende og geniale
Marinekonstruktør, var blevet hæmmet og drillet i
sit Arbejde af Marinens forhadte Generalsekretær,
Geheimeraad
Rosenkrantz,
saa at Ærgrelsen her
over havde fremskyndet eller — som man rent ud
sagde det under Ophidselsen i Klubberne — foran
lediget hans altfor tidlige Død. Der prægedes Me-
dailler for ham, der lavedes Epigrammer, som
f. Eks.:
»Da Pallas saa ved
Gerners
Grav de Danskes T aarer rinde,
elsk — bød hun — saa i L ive den, som I hans Lige finde.«
Og rundt om i Byen standsede Venner hinanden
og sagde: »Gerner er død«, ja, selv fremmede til