61 / 131
5 7
Stank og Pestilens uden Røgelse. Mærkværdigvis
indrømmer han »meget høje Personer« et Hvilested
i Kirken, som om de stank mindre end de lavere.
Han mener dog selv, at tilmurede Begravelser er
de farligste, fordi de holder paa Dunsterne, saa at
de, naar Graven aabnes paa ny for at indsætte den
næste, udbreder en forfærdelig Giftatmosfære. Nej,
Tode
vil have en Ivirkegaard til at ligge langt fra
Byen, frit og højt, hvor Vinden kan blæse det syge
og usunde langt bort; han ivrer mod den taabelige
J . Cl. Tode, efter Eckersbergs Maleri.
Idé, at det kun sømmer sig for Fattigfolk at komme
i Graven paa slige kirkeløse Begravelsespladser; han
føler det tværtimod værdigt, at de afdøde viser de
efterlevende det Hensyn ikke ved deres jordiske
Levningers Uddunstninger at forkorte Efterkom
mernes Liv.
Han vil gerne se alle Begravelsesstederne i den
indre By helt sløjfede; men, hævder han, saa maa
de henligge som frie Pladser, ikke bebygges; han
kender sine Pappenheimere og tør derfor ikke straks
rykke ud med sin for mange Læsere maaske irri
terende Pukken paa de hygiejniske Hensyn, der