65 / 131
61
Hertil kom derefter de nye og slet ikke ringere
Vanskeligheder, der laa i, hvorledes man skulde
fastsætte Prisen for hvert Lig. Fra gammel Tid ko
stede et stort Lig en halv Snes Rigsdaler, de mindre
det halve. Men man opdagede nu, at det gamle
Ord: »foragte skal man just ej de smaa, de naar
tit, hvad ikke de store kan naa« passede glimrende
netop paa Forholdene her, fordi det tit var netop
de smaa Lig, der efterlod sig rigeligst med Penge,
men slap billigere til det sidste Hvilested end de
store.
Saa fandt man, takket være den Omstændighed,
at Assistens Kirkegaard laa saa langt borte, at Stu
denter-Ligbærerne ikke kunde orke at hære Liget
saa langt, saa det maatte køres, paa en ny og langt
bedre Udvej. Ligvognene var alle af forskellig Art,
som de, skønt Døden jo er lige for os alle, er den
Dag i Dag. Man værdsatte altsaa Ligenes Ydeevne
efter Ligvognens Elegance, og saa fik man fastsat
siden det Herrens Aar 1798, at de Lig, der udførtes
i den bedste Ligvogn til 20 Rdl., til Hovedkirken
inde i Eyen skulde svare 4 Rdl., de, der kom i Vogn
til 10 Rdl., stod i 3 Rdl.’s Afgift; var Vognen til
8 eller 5 Rdl., slap man med 2 Rdl.; men for Lig,
som udførtes i ringere Ligvogne, betaltes der som
tidligere kun 1 Rdl. 2 Mark.
Det var nu imidlertid bestandig ikke fint at kom
me paa Assistens.
Rasmus Ny erup
raser ganske vist
over, at
Wiedewelts
prægtige Gravmonumenter sta
dig anbringes inde i Kirker og Kapeller. Han siger:
»De ansete Wiedeweltske skønne Gravminder har
alle en Hovedfejl, men en Fejl, som er Tidernes og
ikke Mesterens. Det er i Kunstværkernes Locale,
Fejlen ligger. De er indsatte i Hvælvinger, Udbyg
ninger og Kapeller i de af uformelige og stygge Sten
masser indesluttede Rum, hvor de af saa mange
begravnes Lig opstigende mephistiske Dunster (dette