200 / 395
* i n
I. H. R U B E N S F A B R I K E R
særligt Departement, hvor alene 5 Mennesker er i uafbrudt Arbejde. Særlig Mandag
og Torsdag, naar Damperen afgaar fra Kvæsthusbroen til de danske Provinshavne, her
sker der med Expedition og Afsendelse af Varerne en febrilsk Travlhed inde i den
gamle Gaard i Kronprinsessegade, — kun den fornemme Gadefa^ade bevarer sin
tavse, adstadige Ro!
Et Besøg paa Lagrene er paa sin Vis ligesaa interessant som Vandringen gen
nem Fabriken. Man ligefrem overvældes ved Værelse efter Værelse at se stablet op
i Dynge paa Dynge, Bunke paa Bunke, alle Slags Stoffer i alle mulige Farver og
Finheder, Drøjder og Tykkelser, snart ganske grove og grovt lugtende, snart lækre
og elegante, snart køligt glatte, snart lunt dunede, snart blændende hvide, snart mange
fold brogede! Længst dvæler man uvilkaarlig ved de
merceriserede
Tøjer, som vir
kelig er en sand Øjenlyst at se, saa straalende blanke de er, saa glitrende i Glan
sen, snart bløde og dybe i Lød, snart skingrende i en hel Farvefanfare! Stykke for
Stykke bredes ud, sælsomt skiftende Mønstre i dristig sammensatte Kulører vex-
ler med ensfarvede Fladers tunge, glatte Pragt, og hver Gang Tøjet glider, saa lyser,
skinner og spiller det med Silkeglans og Silkeglathed, — risler, rasler og knitrer
det med Silkehvisken og Silkeklang!
Og saa koster saadan et Stykke Tøj akkurat
1/l0
af, hvad det vilde koste, naar
det virkelig var af Silke!
*
*
Ude i-Falkonéralléen tæt ved Fabriken ligger der nu en mægtig 4-etages Byg
ning, paa hvis Hovedhjørne er anbragt en stor Bronceplade med en Buste i Haut-
relief. Det er en Arbejderstiftelse, som Etatsraadinde Ida Ruben har ladet op
føre som et Minde om sin afdøde Mand, Bernhard Ruben. Her har gamle Ar
bejdere, særlig enligstillede Kvinder, Fribolig med gratis Lys og Varme, lyse, hygge
lige Rum med lange Korridorer, Smaaaltaner, Udenomsbekvemmeligheder osv. Alt er
net, venligt, indbydende. Ogsaa selve Bygningens Ydre gør et solidt og smagfuldt
Indtryk paa Beskueren — der er en egen simpel Værdighed over Arkitekturen, et
enkelt, nobelt Forhold mellem Linier og Flader.
*
*
At et firm a i vor lid fylder sit 125. Aar, er allerede forbavsende og usædvan
ligt. Men endnu mere forbavsende og usædvanligt er det, at et Firma i 4 Genera
tioner stadig og uafbrudt er gaaet frem og frem i Levedygtighed og Anseelse. For en
Gangs Skyld er det gamle Ord gjort til Skamme: der hører 3 Slægtled til at samle,
3 til at sprede. Allerede 3. Generation har her begyndt at
sprede,
men vel at mærke
i velgørende Øjemed, til arbejdervenlige Fonnaal! Og i 4. Generation er paa den
anden Side
Samlingsarbejdet,
i Betydning af Organisation og organisk Væxt, i sta
dig og frugtbar Fortsættelse.