201 / 395
M i .
AKTIESELSKABET J. MORESCO,
DAMEKONFEKTION EN GROS.
N
a a r
man ser paa gamle Portræter fra en bestemt historisk Periode, slaar det
En, hvor de forskellige Personers Dragt i Virkeligheden er typisk ensartet, næ
sten uniform i Stil og Snit. Og dog var den Gang Enhvers Klædningsstykker skræ-
dersyede paa Bestilling og efter Maal til denne Enkelte. Nuomstunder har den mo
derne
Konfektions-Forretning
, dette ægte Barn af Storindustriens og Massevirknin
gens Tidsalder, vendt op og ned paa dette Forhold: i Moresco’s Forretning ser man
saaledes færdige
Kaaber og Overstyk
ker marchere op
bataillonsvis »in
Reih’ und Glied«
— og dog har i
vore Dage hver en
kelt Dames Dragt,
takket være Modens
stadige Bevægelig
hed og det store
Udvalgs Mønster-
Rigdom, et langt
mere individuelt
Snit, et langt mere
personligt Præg end
i vore Olde- og Tip-
oldemødres Tid.
Den Fart og
Flugt, der er kom
men i Nutidens
ETATSRAAD J. MORESCO
Smag paa dette Om-
raade, og som la
der Publikum leve
i en stadig, urolig
Higen efter
Nyhe
den,
er selvfølgelig
en mægtig Kraft til
at drive den moder
ne Beklædnings-In
dustri frem. Men
samtidig er der mel
lem denne og Pub
likums lunefuldt
skiftende Smag en
bestandig
Vexelvirk-
ning:
baade Stimu
lansen til Omskif
telse, Omskiftelsen
selv og endelig dens
Retning
kan ogsaa
siges at udgaa fra
Beklædnings-Industrien — det er den gamle Historie, om Ægget er før Hønen, eller
Hønen før Ægget! Det Visse ved Sagen er imidlertid dette, at Mellem- og Gennem
gangs-Ledet i Modens Dannelse mellem de to Faktorers Vexelspil er
Konfek-
tionisten:
i hans Hjerne er det, at Modellen, der
slaar an,
bliver
til,
i hans For-
retning er det, den faar sin definitive Skikkelse, hvori Kvinde-Øjet endelig finder
Hvile og Behag. Og til syvende og sidst er det saaledes ham, der — om han da