207 / 395
K J Ø B E N H A V N
3§
klarest og tydeligst, at det er selve Driftslederens
Dispositions-Evne,
der er den
afgørende Faktor, at alt just beror paa
hans
rent personlige Dygtighed til at organi
sere Arbejdet og til stadig at lede Produktionen derhen, hvor den værdiskabende
Efterspørgsel findes, og derved gøre Arbejdet
produktivt
o: udbyttegivende baade for
Principal og for Arbejdere!
Firmaet begyndte med Detail-Salg af finere og dyrere Artikler, blev saa, som
vi har børt, — under stadig og stigende Fremgang —en Engros-Forretning paa det
store Publikums-Forbrugs brede Basis. Dets sidste Fase er den: at
Tendensen
atter
gaar i Retning af de mere elegante og kostbarere Stykker. — Foruden Damekonfek-
tion har Firmaet for 10 Aar siden optaget P e ls v a r e -B r a n c h e n , hvori det gør en
betydelig Omsætning.
I 1900 omorganiseredes Firmaet, der foruden sit Standkvarter — den bekendte
store Ejendom Nr. 24 paa Østergade — har Fabrikslokaler i Frihavnen, til et Ak
tieselskab: »Aktieselskabet J. Moresco«, med en samlet Aktie- og Obligationskapital
af 4 Millioner Kroner.
Sammen med Moderfirmaet virker »Aktiebolaget Moresco« i Malmo og »Aktie
selskabet Moresco« i Christiania.
Disse samlede Virksomheder giver ialt over 3000 Mennesker Beskæftigelse.
Hvad der i en slig Forretning forbruges af Stoffer, udbetales i Arbejdsløn og
omsættes af færdige Varer, er det ikke let for den Udenforstaaende at gøre sig
nogen Forestilling om.
Her skal blot exempelvis anføres, at de samlede 3 Virksomheder aarlig om
sætter alene af Kaaber og Overstykker c.
x/4
Million Stykker, og at det uden Overdrivelse
kan siges, at tiere Hundrede Tusinde Dyr — lige fra Bjørnen og ned til Egernet,
Muldvarpen og Bisamrotten — aarlig maa lade deres Liv for at forsyne Firmaets
Pelsvarelager.
Hvilken social-økonomisk Betydning et saadant Firma har, fremgaar af den ene
Oplysning, at det alene i Kjøbenhavn udbetaler aarlig i Lønninger c. 800,000
Kroner.
Etatsraad Moresco plejer altid at fremhæve sine Medarbejdere og disses Betyd
ning for Forretningen og dennes Udvikling. Og det turde maaske være en af
Chefens mest karakteristiske Egenskaber, at han i særlig Grad har forstaaet at vælge
sine Folk og knytte disse til sig: det være sig lige fra de øverste Medarbejdere til
den jævneste Syer.
Næppe skulde man vente i en saadan Storvirksomhed at træffe patriarkalske
Forhold, men her skal det dog fremhæves som et talende Exempel, at der for Ti
den i Forretningen findes c. 100 Syersker, der har arbejdet over 20 Aar i Træk for
Firmaet.