S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

A K T I E S E L S K A B E T J. MORE S CO

tog til, satte hans Virkelyst ham større og større Maal og førte ham sluttelig ind

paa Engros-Forretningen, lagt an paa det store, brede Publikum.

Der stak en født Konfektionær i Jacob Moresco, fra han var ganske ung: som

den Gang han, medens han endnu stod i Lære, klippede Mønsteret til sin Princi

pals første Silkemantille eller stadig forstod at anvende, hvad der for en anden

kunde synes uanvendeligt og unyttigt. Allerede som Commis hos Løvgren paa

Østergade skar han Besætningerne til og prøvede de forskellige Mønstre for at ud

regne, hvor meget Stof man behøvede til hvert Overstykke, og herved fik han Lej

lighed til at danne sig sit senere ufravigelige Forretnings-Princip: at klippe alt i

selve Fabriken og først saa levere det ud til Systuen, i Stedet for, saaledes som

hos Berliner-Konfektionærerne, blot at maale Stofferne af og give dem ud.

I sit forste Etableringsaar lærte Moresco strax, hvor afgørende vigtigt det var

i hans nye Fag at følge, ja forudse Modens Gang og Varigheden af dens Herre

dømme. Da saaledes Aaret før Kejserinde Eugénie i Frankrig havde créeret den be

rygtede Krinoline, begreb Moresco strax, at dette sælsomme Mode-Monstrum vilde

holde sig haardnakket i lange Tiders Kvindesmag, og disponerede herefter —

thi det er, som Enhver let indser, naar det en Gang er sagt, en Hovedregel for

Overstykkernes Mode-Vexling, at de maa

slutte sig

til Kjolernes! Med Krinolinen

maa de vide sig ud, med den hofteglatte Nederdel snævre sig ind, de maa aabne

Plads for Ærmerne, naar de hæver sig i Skuldrene eller »pocher« ud paa Albuen,

og de maa nøje rette sig efter,

0111

Kjolelivet skal sidde glat eller rynket.

Alt dette forstod den unge Moresco paa en Prik, men just fordi han, som vi

nys saa, er den fødte Konfektionist, har han desuden ogsaa stedse været en

Idéernes

Mand. I hans første Aar gav saaledes en haandbroderet Silkefløjls Echarpe, han til

fældig havde købt i Udlandet, ham Idéen til at lade lignende Broderier udføre her

hjemme, og han høstede Nytte heraf ved allerede den følgende Vintersaison (1856—57)

at kunne indføre haandbroderede Fløjls-Kaaber. Ved Prinsesse Alexandras Formæ

ling med den nuværende Konge af England komponerede han strax en »Alexan-

dra-Mantel«, der gik af som varmt Brød. Da en Berliner-Konfektionær for en Del

Aar siden havde bindet paa af selve Affaldet eller Stumperne af Stoffet at lave en

Besætning, der lignede Rucher, anvendte Moresco en anden Gang denne Idé paa en

oiiginal Maade til et Ærmeopslag, og den slog atter an. Af nogle Overstykker i rent

ud misklædende og derfor usælgelige Facon’er, som han en Gang havde købt i Ham

borg, fik han ved at omordne Læggene, sætte Dobbeltkrave i Stedet for en Hætte

og tilføje en Snore-Besætning, skabt en ny Model »Angela«, som alle Byens Damer

endelig skulde have osv. osv.

Disse Exempler, tagne ud af en sand Overflødigheds Fylde, viser, hvor sikkert

et Blik Moresco stadig har haft for, i hvilken Retning de

danske

Damers Smag

gaar Det var da ogsaa, betegnende nok, Moresco, der i sin Tid pousserede den

rans ve loldeiige »Beduin«, der i saa mange Aar blev en af de vigtigste Facon’er

*kke blot til Overstykker, men til »sorties-de-bal« i hvidt Kashimir,

—og det var ligeledes Moresco, som indførte Baschliken fra Rusland. Da han i 1867

ikke kunde finde nogen passende Besætning til sorte Stoffer, fik han det Indfald at

mei

e r e a ætterne med sorte Perler, og Artiklen behagede i saa høj Grad vore

arner, at Aaret bogstavelig talt blev en hel »Perlesaison«. Og denne Mode var helt