209 / 395
i / /
J. C. MODEWEG & SØN
AKTIESELSKAB
BREDE FABRIKER
S
p ø r g
den skovgæstende og skovelskende Kjøbenhavner, som kender til andet og
mere end Dyrehaven, hvad Brede er, og han vil svare: Brede er en Idyl.
Tag til Lyngby, vil han forklare, kør ikke med Jernbane-Sporvognen til Ved
bæk, men gaa paa Deres Ben op gennem Sorgenfri Park langs den skønne Aas lune
fulde Bugtninger. Hvor Lunden slipper, finder De Fuglevad, og vandrer De saa
ligefrem mellem store, herlige, frit staaende Ege, mens Aaen ved Deres Side vider
sig ud til en Skov af Siv og Rør, et sandt Vildnis af frodige Vandplanter, — finder
De fem Minutter efter, hvor Vejen atter smalner ind til en allerkæreste sommer-
fuglebestrøet Gangsti mellem Grøfter og høje Hække, B re d e Hovedbygning som
et lille Palais liggende lige foran Dem — og en hel Coloni til højre, til venstre
og bagved, en Kreds af Bygninger, førende gennem den moderne Maskin-Tekniks
Alphabet fra »A til 0« — og Aaen selv saa vid og bred, ret som »den blanke Sø«.
Thi Brede er ej
alene
en Idyl, men ogsaa en Fabrik, ja et helt Fabrik-Komplex,
en hel Fabriks-By i det Smaa, tusind Sjæle i landlig Ro, alle knyttede til den ene
Redrift, hvor Aaen bruser igennem.
Hvor fattigt vort Land er paa elementær Bevægkraft, viser maaske allerbedst
hin nordsjællandske Aa, som alle Kjøhenhavnere kender fra Raavad og Stampen,
Strandmøllen og Frederik VII.s Bro, de fleste tillige fra Lyngby, Ørholm og Ny
mølle. Hvad har dog ikke den Smule rindende Vand fra gammel Tid faaet Lov til
at drive, — alle de nys nævnte Navne er jo samtidig Navne paa Fabrikanlæg, som
inde fra Aaens Udspring og lige ud til Øresund har lagt sig Rad paa Rad for at
nyde godt af det spagfærdige Løbs Smule Strøm og Vandmasse.
Først var det beskedne Kornmøller — Brede har saaledes oprindelig været
slig en slet og ret Vandmølle. Stedet nævnes allerede saa langt lilhage som i 1370
(i en Fortegnelse over en Del Jord, hørende til Hjortholm ved Furesø), men først
1628 faar det ny og uanet Betydning: det bliver da gjort til
Krudtmølle.
En anset
Købmand i Elovedstaden, J. B. von Delden faar sammen med Laurentz Meulengracht
Tilladelse til at oprette et sligt Krudt værk paa Brede, hvis Ejer, Oluf Hansen, til
Gengæld faar kongeligt Tilsagn om i Stedet for den Mølle, han saaledes uden videre
af højere Samfundshensyn tvinges til at forlade, at maatte faa den første ledighli-
vende Mølle i Kjøbenhavns, Frederiksborgs eller Kronborgs Lehn. Delden fik Kon
gens Understøttelse til sit Forehavende, men det maa alligevel ikke være gaaet godt,
thi 1633 maatte Skriveren ved Kjøbenhavns Tøjhus gøre Indførsel hos ham i Brede
og Fuglevad for Gæld til Kongen. To Aar efter skænkede Kongen Brede til Henrik
Rosenmeyer, og dennes Enke fik 1641 Udvisning af Brænde til Krudtmøllen.