214 / 395
« ¿ 0 6
J. C. MO D E WE G & SØN
være kommen til Huse — nok er det, at 11 Aar efter vor han alleiede son vel-
staaende, at han, som vi nys hørte, kunde være Medkøber af Brede Gods.
De to Parter skiltes hurtig og delte mellem sig, hvad de havde købt — og Mo-
deweg fik unægtelig herved Broderparten, nemlig lidt over de 11 Tdr. Hartkorn af
Godsets 13 og af Bygningernes Assurancesum, der udgiorde 108,650 Rdl., de 76,212.
Jorderne og Hovedbygningerne tilfaldt saaledes Modeweg — og hermed »Herlighe
den«! Den beholdt M. dog kun til 1839, da han »allerunderdanigst ansøger, at Maje
stæten allernaadigst vil overtage samme Herlighed, hvorpaa jeg aldeles renoncerer«.
Efter Skiftet flyttede Modeweg den
6
. August 1832 sin Virksomhed til Brede, og
dermed begynder altsaa den nuværende
Klædefabriks
Historie.
Kobberværket fortsattes imidlertid af Suhr, indtil han den 9. November 1854
tilskødede Grosserer H. L. Danchell det for 47,000 Rdl. Aaret efter maatte Modeweg
betale ikke mindre end 60,000 Rdl. for at erhverve Grund og Bygninger, altsaa næ
sten det dobbelte af, hvad det havde staaet i 1831. Men dermed var saa ogsaa Kob
berværkets Saga endt og Brede samlet paany.
Den 27. December 1838 var iøvrigt M odewegs Søn, Dugmagermester J u l i u s
Em il, bleven optaget i Firmaet, der siden da har heddet
»J. C. Modeweg & Søn«.
*
*
Klædefabrikationen havde fra gammel Tid af været de Styrendes Kæledægge
her i Danmark. Allerede inden det 18. Aarhundredes Midte havde man smigret sig
med, at Landet nu maatte kunne forsyne sig selv med Klædevarer, og al Indførsel
udenlandsfra blev derfor forbudt. Men kom der end saaledes intet fremmed Klæde mer i
Toldlisterne, paa Folks Kroppe smuglede det sig dog stadig hen til lige stor Ærgrelse
og Men for Regering og Klædemagere. Selv efter at den berømmelige Toldforordning
af 1. Februar 1797 havde brudt med Fortidens Tvangs- og Forbuds-System, holdt
Regeringen stadig en faderlig Haand over Klædefabrikerne, ved Fdg. 30. Maj 1823 fri
toges de saaledes for Bygningsafgift, ved Fdg. af 1. Maj 1832 fik de Toldfrihed for
deres Raa- og Hjælpestoffer o. s. fr.
Dog mere end alt dette hjalp det duelige Privat-Initiativ, som netop blev taget
af Mænd som J. C. Modeweg og Søn.
De grundlagde og gennemførte det ene store Princip, som stedse siden har væ
ret det bærende i Bredes Historie: altid at knytte de bedst mulige Kræfter til Virk
somheden — baade personelle og materielle! Maalbevidste Medhjælpere og tidssva
rende Teknik, vel konstruerede Hoveder og vel konstruerede Maskiner, Hjerner og
Hjul, der løb omkap med liden, —
det
har for Brede alt fra Modewegs Tid været
»Feltraab og Løsen«.
Allerede i Aaret 1842 blev der anskaffet en 80-Hestes Balancier Dampmaskine,
som var bygget i Verviers. Paa Brede anlagdes det første Gasværk i Danmark. Alle
Væve og Arbejdsmaskiner har saa at sige til enhver Tid været de nyeste og bedste,
ethvert fremskridt i Udlandet er strax blevet fulgt. Og det paa alle Omraader!
Alleiede 1882 blev der indført elektrisk Lys paa Brede, og det første automatiske
Sprinkler-Anlæg herhjemme blev installeret paa Brede i 1894.
dette rummer ej alene Bedriltens Stolthed, men hvad mere er: dens
Trivsel!
Ü1 ^1C)ds loi de ublide Ivaar, som toldloven al 1863 skabte den tidligere saa forkælede