218 / 395
J. C. MO D E WE G & SØN
Fabrik-Komplex — saaledes kan man ogsaa med Rette vende Sætningen om og
sige: Brede er ikke alene en Fabrik, men ogsaa en Idyl.
Naar Kjøbenhavneren paa sin Skovtur skraar igennem Brede for at komme
over til Ørholm, Geels Skov og »det danske Schweiz«, er det Indtryk, han faar af
Stedet, hverken Skorstens-Røg eller Maskin-Bulder. Han hører Fabriken summe som
en stor Humlebi, netop nok til, at den landlige Ro og Fred bliver ligesom hørbar,
men hvad der fanger hans Opmærksomhed er det ægte, sjællandske Landskab, der
aabner sig for Blikket: den skovomkransede Aa-Bredning, hvor Vandet skyder sig
frit og blankt ud fra Sivskoven, lange, hvidtede Bygningsvægge, et skinnende rødt
Tag — og saa en allerkæreste Samling Smaahuse og Smaahaver, strøet rund t om
selve »Herregaarden« med de lænkeprydede Skildvagts-Stene og den lange
Køre-Allé.
Da Fabriken ligger saa isoleret, har man nemlig paa de Hundrede Tønder Land,
som endnu er tilbage af »Godset«, dannet en hel Coloni, en hel lille Fabriksby,
men en Fabriksby i landlig Stil. Alle Funktionærer og Arbejdere bor i Firmaets
Huse og paa Firmaets Grund, og til deres Tarv og Bekvemmelighed har Firmaet
ladet indrette Bibliothek, Sparekasse, Spisehus, Badeanstalt, en Skole for Børnene
(c. 150), et Asyl for Smaarollingerne (fra 2—7 Aar) og en Vuggestue for Patteglut-
terne (indtil 2 Aars Alderen)*). Selvfølgelig fmdes der ogsaa en Købmandshandel til
»Befolkningens« Forsyning.
At alt dette skaber i det
Ydre
en Idyl, er hurtig sagt og set, men hvad mere
er: de gamle Sagn om venligsindede »Aamænd«, som usynlige plejer og freder om
gode Aabredde-Menneskers Samvær og Sammenhold, synes ikke at lyve for Bredes
Vedkommende, det er, ligesom selve
Stedet
knytter Arbejdsherre og Arbejdere sam
men. Derfor afskediges der a ld rig Nogen af Fabrikens Folk paa Grund af manglende
Arbejde, om saa Konjunkturerne nok saa meget maatte mane til Drifts-Indskrænk
ning,—egentlig den mest praktiske Løsning af det i vor Tid saa brændende Spørgs-
maal om Sikring mod Arbejdsløshed! Men derfor føler ogsaa Arbejderne sig paa
deres Side
hjemme
paa Brede, og den mangeaarige Leder derude, Fabrikant Daver-
kosen, gaar stadig blandt dem under Navnet »vor Fa’er«.
Alle de oventor nævnte Foranstaltninger er da ogsaa bievne til ved Firmaets
Initiativ og paa dets Bekostning, ligesom der ved Fundats af de tidligere Ejere og
I ilskud fra Firmaet er sørget for Arbejdernes
Pensionering.
Denne indtræder med
det fyldte 60. Aar, — for Øjeblikket er der 30 pensionerede Arbejdere. Men ikke
nok hermed! Desuden er der fra i Aar af indført en Slags Tantiéme-System, idet
alle Funktionærer og daglønnede Arbejdere, lige ned til den simpleste Daglejer, som
ikke gennem Akkord har Lejlighed til at forøge deres Arbejds-Indtægt, faar ligefrem
Andel
i Fabrikens Udbytte derved, at selve deres Indskud af
Arbejde
gør dem til en
Slags Aktionæier eller giver dem en med Aarene stigende Extra-Fortjeneste, der efter
et vist nærmere fastsat Forhold svarer til selve den egentlige Aktionærs Indskud af
Kapital.
7. 1 i 1106 Sammenhæng bør det ogsaa nævnes, at de tidligere Ejere af Brede, Johan Carl og
Julius Emil Modeweg har skænket Sognet et Plejehus for 12 forældreløse Børn ved Fuglevad og
lertil doteret en Kapital af 10,000 Kr. Ligeledes er et Børne-Asyl i Lyngby opført og skænket til
Sognet al Bredes Ejere, som desuden har henlagt en Kapital af 10,000 Kr. til samme Asyl. —
Endelig er Grunden til Lyngby Højskole ogsaa skænket af Bredes Ejere.