217 / 395
K J Ø B E N H A V N
Industrigren, til Trods for den vældige og vældig voxende Konkurrence, Udlandet
derefter har kunnet paaføre vor Klædefabrikation, har et Etablissement som Brede
i Medfør af
denne
Virkemaade netop kunnet
trives,
— ja endog, sit Navn tro, kun
net
brede
sig mer og mer i Aarenes Løb. Og nu, fyrretyve Aar, altsaa mere end en
Menneskealder efter, staar den da derfor ogsaa som en Storfabrik, hvorved 500 Funk
tionærer og Arbejdere finder deres Fortjeneste, hvori der er bundet saa store Vær
dier som af Maskiner alene over 850,000 Kr., hvorhos Slatus balancerer med
BREDE FABRIKER: INTERIØR AF SPISEHUSET
ca. 3 Mill. Kr. — en Storfabrik, der ej alene spinder Uld og producerer Klæde, men
ogsaa væver Bomuld og gør Hatte af Filt, en Storfabrik, som for nylig har op
suget en helt anden Klædefabrik, Stampen i Dyrehaven, hvis Drift nu er overtaget
af Firmaet.
Efter Julius Emil Modewegs Død 1869, fortsatte hans Enke Driften indtil 1872,
da hun solgte Brede til Grossererne Carl Albeck og William Salomonsen. 1879 ud-
traadte Albeck af Firmaet, som derefter ene ejedes af W. Salomonsen til 1887. I
dette Aar optog han sine to Medarbejdere, E d m u n d D a v e rk o s e n og C a rl C.
J e n s e n som Kompagnoner. I 1895 omdannedes derpaa Firmaet til et Aktieselskab
(Kapital 1V
2
Mill. Kr.) med de fornævnte Herrer, Edmund Daverkosen og Carl C.
Jensen, som administrerende Direktører.
Men, ligesom vi før sagde: Brede er ikke alene en Idyl, men ogsaa en Fabrik, et