HENRIQUES & LØVENGREENS
TRIKOTAGEFABRIKER
AKTIESELSKABET
D
e n
moderne Tids Maskinteknik har paa ubarmhjertig Vis faret ilde med den
gammeldags Husflid: det ene Stykke Hjemmearbejde efter det andet har den
taget fra Husmoderen og det kvindelige Tyende, først Rokken, saa Væven, til allersidst
de kære Strikkepinde. Naturligvis — i alle Familier strikker endnu Tante Line eller
Lene det ene Par Sokker
efter det andet, paa hvis
klædning, som slutter fast
Uopslidelighed og solide
Ynde hun troer lige saa
fast som paa Biblen, og
der er endnu gamle Da
mer, som hellere vilde dø
end gaa med andre Uld
trøjer end dem, de selv
har hæklet sig. Men som
praktiske Nutidsmenne
sker gemmer baade Niecer
og Neveuer forsigtig Tan
ternes Presenter hort i en
dyb Skuffe og køber sig i
Stedet maskinvævet eller
maskinstrikket Underbe-
og glat til Legemet og føles
let og lækkert af Hu
den.
I lange Tider var det
Udlandet, som tjente Pen
gene paa denne Leverance,
men alt efter som Forbru
get tog til og til, og det
MICHAEL HENRIQUES
mer og mer gik op for
Folk, at det trods Tanter
nes dyre Forsikringer vir
kelig ikke kunde »betale
sig« at lade Hjemmet kon
kurrere med Trikotage-
Fabriken, saa maatte na
turlig den Tanke opstaa
i en driftig Hjerne: kunde vi heroppe i Norden ikke tjene de Penge selv?
Og Michael Henriques besvarede endelig en skønne Dag i sit stille Sind dette
Spørgsmaal med et frejdigt: Jo — det faar komme an paa et Forsøg, og i Begyn
delsen af 1892 vovede han Forsøget.
Naturligvis havde han forud nøje undersøgt Terrain-Forholdene og lagt Tilløbet
til Rette, inden han giorde Springet. Og hans Overvejelser havde da ført til det Re
sultat, at Forsøget rettelig burde gøres i
Malmø.
Henriques begyndte smaat, med nogle ganske faa Arbejdere, i et gammelt, uan
seligt Hus i lille Quarngatan, og arbejdede sig sindigt, men sikkert fremad. Det
viste sig snart, hans Artikler
slog an,
Efterspørgslen voxede, Bestillingerne strøm
mede ind i stigende Antal — og hermed fulgte saa efterhaanden Udvidelse paa
Udvidelse. Den Ejendom, hvori han var kommen til at bo med sin Virksomhed,
bestod af en Bygning ud til lille Quarngatan, et Par mindre »Mellembygninger«
og en Bagbygning, som imidlertid vendte ud til store Quarngatan og altsaa i
Grunden, om man vil, var
Forhuset
, men iøvrigt ikke stort anseligere end de




