S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

241 / 395

zu.
FØR OMBYGNINGEN EFTER OMBYGNINGEN
HJØRNET AF FREDERIKSBORGGADE OG NØRREVOLD
CARL HOLTEN
HERREKONFEKTION
Carl H olten hører til de lykkelige Naturer, hos hvem Begavelsen allerede fra
Barnsben er gaaet i en bestemt, udpræget Retning: allerede som Dreng var han
fuldt paa det rene med, at han vilde være Købmand og intetsomhelst andet.
I den Holtenske Slægt var man imidlertid Embedsmænd eller Officerer, — an­
den Livsstilling fandt man simpelthen utænkelig for en Holten. Saavel Onkler og
Tanter som Forældrene fandt det netop derfor ganske pudsigt, at den lille Knægt
altid vilde handle og »sjakre«, ja endog i 14 Aars Alderen ligefrem drev det til at
etablere en lille »Familie-Geschäft« i Kolonialvarer, Tændstikker o. s. v. — det vil sige,
han købte forskellige Husholdningsartikler ind i større Partier, lagrede dem paa et
Kvistværelse og solgte dem saa »en detail« til sine mange Slægtninge. Man morede
sig derover og saa iøvrigt ikke andet deri end en barnlig Tidsfordriv, ligesom naar
andre Drenge samler paa Frimærker.
Hvor bestyrtet blev man derfor ikke, da Carl for Alvor vilde »gaa til Hande­
len«, ja endog ansaa det som sit højeste Ønske at komme ud i Lære hos en Pro­
vinskøbmand. At en Holten skulde staa bag en Disk, var til Begyndelsen Familien
en ret ufattelig Tanke. Men endelig langt 0111 længe bøjede man sig modstræbende
og hovedrystende, og efter Konfirmationen blev han da anbragt hos H. F. C. Schacke
og kom dermed ind i Kornbranchen. Med Iver og Interesse gik han op i denne
sin Gerning, den Gang lidet anende, at det slet ikke skulde være i Korn, men som
Manufakturist, at han en Gang skulde gøre sin Lykke.
I 1872 købte hans Onkel, Fabrikant Carl Albeck, i Forening med Grosserer
Wm. Salomonsen Brede Klædefabrik, og Holten blev saa Forretningens Bogholder.
Saa fornøjet var man med ham i denne Stilling, at han endog modtog et Tilbud
0111 at blive for bestandig fast knyttet til Fabriken paa højst fordelagtige Vilkaar
— ad en Omvej vilde Carl Holten saaledes alligevel være havnet som en Slags Em­
bedsmand med fast Kontortid og fast Gage; men Holtens Hu stod helt modsat til
en ubunden og selvstændig Tilværelse: Bogholderpladsen betragtede han blot som