243 / 395
K J Ø B E N H A V N
Z2>$ H
den kjøbenhavnske Skræders Salgspris betalte Rejsen. Men endnu havde man dyb
Mistillid til alt andet end den gode gamle Maner.
Holten saa strax, at blev Sagen greben rigtig an, fra den »rigtige Ende«, om man
saa tør sige, skulde denne Mistillid nok i det lange Løb slaa over i sin komplette
Modsætning. Den »rigtige Ende« var Almuen, den store jævne Befolkning — endnu
længe vilde det blive »fint« at gaa til sin Skræder og lade ham under mange Forbe
redelser, Studier og »Prøver« udzire Ens Skabelon. Men for Manden med den lille
Portemonnaie, for hvem det just ikke gjaldt om at faa en Dragt, »der sad, som den
TILSKÆRERMASKINEN
var støbt« og var ulastelig i en Modejunkers Øjne, men for hvem det allervigtigste
var at faa en Dragt til en
billig Penge
— og saa at kunne faa den
strax
, lige til at
tage paa, naar han endelig havde skrabet den nødvendige Sum sammen, — for
ham
vilde det hurtig blive en naturlig Ting at købe sig et Sæt færdigsyede Klæder eller
en Vinterfrakke, som i en Haandevending kunde passes i Stand til ham, saa at han
kunde tage den paa med det samme.
Hertil skulde der altsaa skabes et stort Udvalg af, om vi saa maa sige: Model
dragter, »Typer«, ved hvis Fremstilling den individuelle Tilpasning ikke i første
Række var magtpaaliggende, men hvor det gjaldt om at skabe Grundlag for en billig
Masseproduktion. Nu træffer det sig jo nemlig ogsaa saaledes, at Skræderi er en
Saisonforretning— om Foraaret, naar det begynder at blive varmt, »til Pinse« eller
om Efteraaret, naar det begynder at blive koldt, saa vil Folk med ét have nye