**lHÖ
O. V. MÜL L ER & CO.'s DAMP VÆV E R I
1871 ned til Tyskland og satte sig der grundig ind i
alt til Dampvæveriet hørende, baade Maskintekniken
og selve Vævearbejdet. Det var ikke som saa mangen
^ moderne »Junior« et flygtigt Feriebesøg hos en af Fa-
A derens udenlandske Forbindelser, — nej, O. V. Müller
H gennemgik en rigtig Væveskole og arbejdede selv
■ aarevis med i forskellige Væverier og Maskinfabriker
I dernede. Da han kaldtes tilhage til Danmark ved sin
Faders Død i 1873, kendte han derfor ogsaa sit Fag
V til Bunden. Intet Under da, at hans tilforladelige Dyg-
W
tighed ogsaa hurtig vandt den fornødne
pekuniære
Bistand til at gennemføre den Plan, han bragte med
sig hjem udenlandsfra som Frugt af sine Erfaringer
og Overvejelser.
Denne Plan gik ud paa at anlægge et moderne
o. v.
M
ü l l e r
Maskinvæveri, men hegynde med al Forsigtighed, saa
at Omkostningerne holdtes saa langt nede som muligt.
Heldet begunstigede hans Forehavende: paa en Parcel af den lange Række Grunde
sønden forVesterbrogade, som efter Kjøbenhavns store Ildebrand 1796 blev bortsolgt
af Magistraten for at skaffe Penge til at betale de Areal-Strimler, som Husejerne inde
i selve Staden maatte afhænde for at faa Gaderne gjort bredere, havde i Aarene
1873—75 Klejnsmedemester Fe rd . S chæ b e l til sit eget Brug ladet opføre de nuvæ
rende Fabriksbygmnger Vesterbrogade 123. Men næppe var de færdige, før Schæbel
døde. 0. V. Müller greb da øjeblikkelig den gunstige Lejlighed og tilbød Enken at
købe Ejendommen. Salget gik i Orden November 1875, og Müller kom saaledes for
holdsvis nemt og med ét Slag til de Lokaliteter og den Plads til senere Udvidelser,
han netop behøvede.
I Sommeren 1876 kom saa den første Dampvæv i Gang derude, — det laa, som
alt sagt, til O. V. Müllers Natur ikke at gaa for hastigt frem, da han jo til Dels
arbejdede med fremmede Penge. Men han mærkede
forbavsende hurtig, at Tiden »bar« — det var endnu
gode Tider herhjemme — og inden Aaret gik ud, havde
han alt 30 Dampvæve i fuld Virksomhed.
Der kom derefter en Række daarlige økonomiske
Aar for hele Landet, men i danske Bomuldstøjer var
endnu Konkurrencen kun ringe, og O. V. Müller væn
nede snart sine Kunder til at foretrække
hans
inden
landske Fabrikat for alskens udenlandsk Godtkøbs
kram. Hans Forretningsprincip var — og Firmaet er
blevet det urokkelig tro den Dag i Dag — først og
fremmest at levere
gode Kvaliteter
o: holdbare Stoffer
i ægte Farver. Den danske Befolkning vilde ikke, vid
ste han, i Længden føle sig tilfreds med Bomuldstøjer,
hvis »glimrende« Egenskaber »gik ud« i Vadsk!
I 1881 bedrede atter Konjunkturerne sig, og Mül
ler greb da Lejligheden til at foretage en længe til




