S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

253 / 395

K J Ø B E N H A V N ¿ 9S *
relse, idet den russiske Regering tog fat ved den ene Ende, et amerikansk Selskab
ved den anden. Men i 1866-67 lykkedes det at faa nedlagt det første transatlantiske
Undersøs-Kabel — og dermed standsede Foretagendet! Rusland var imidlertid da
for sit Vedkommende allerede kommet til Irkutsk, og saasnart Linien var bleven
gennemført til den russisk-cbinesiske Grænsestation Kjachia, Sydøst for Irkutsk, etab­
leredes der ad denne Vej en blandet Post- og Telegraftjeneste mellem Evropa og
China: mellem Evropa og Kjachta befordredes Telegrammerne paa de russiske
Landlinier, og derfra blev de saa viderebefordrede til Peking af ridende Kurerer, der
fulgte Karavanevejen tværs over Gobi Ørkenen. Det laa nu lige for, at denne sidste
Strækning ogsaa burde forsynes med et Telegraf-Anlæg, saa var Forbindelsen mel­
lem Østasien og Evropa i Orden, — men trods alle den russiske Regerings ener­
giske Anstrengelser strandede dette stadig paa Chinas bestemte Modstand.
Da saaledes den sibiriske Linie hverken, som oprindelig paatænkt, kunde blive
Bindeleddet for det telegrafiske Samkvem mellem Evropa og Amerika, og ej heller
tjene som overjordisk Telegrafvej til China, besluttede den russiske Regering sig til
at følge en Plan, som bestod i: at føre Linien igennem til Wladiwostock (altsaa i
Stedet for til Beringsstrædet) for saa derfra at søge China og Japan naaet ved Hjælp
af undersøiske Kabler.
Det Tidspunkt, 1868—69, hvor Regeringen optog denne Plan, faldt til Held for
os netop sammen med Udførelsen af de danske Telegraf-Foretagender i Østersøen
og den Botniske Bugt, hvorved disses lædere var komne i hyppig og intim For­
bindelse med den russiske Telegrafadministration. Denne opfordrede derfor ogsaa
Stifterne af »Store Nordiske« til at indgive Tilbud paa Anlæget og Driften af
Telegrafkabler mellem Sibirien og Japan—China. Tietgen slog fra dansk Side øje­
blikkelig til, den 23. Oktober 1869 havde han allerede Koncessionen paa Haanden
og 3 Maaneder efter Kapitalen tegnet i England. Som nys nævnt stod det nye Sel­
skab fix og færdigt den 9. Januar 1870.
Dog, hvad var det saa i Grunden, der var opnaaet? Intetsomhelst andet end Lov
og Lejlighed til at vove og vinde, til selu at erobre det forjættede Land. Rusland
kunde kun byde Gennemførelsen af sin Landlinie til Wladiwostock og sikre Kab­
lets Landing ved den ene Ende i Sibirien — men om Japan og Chinas Regeringer
og Befolkninger vilde tilstede det samme ved Kablernes anden Ende, ja, det stod
helt hen i det blaa. Det eneste visse ved Sagen var, at et engelsk Selskab allerede
rustede sig til Togt for at skaffe Telegrafforbindelsen med China til Veje over In ­
dien til Hongkong, saa at altsaa for vort Vedkommende det hele vilde være forgæves,
om vi ikke kom først, saa’ og — sejrede.
Men det gjorde vi just.
Den danske Regering stillede, takket være General W. Raasløff, Marinefregatten
»Tordenskjold« til Disposition og udsendte Kammerherre I. Sick i en extraordinær
Mission til Hofferne i Peking og Tokio for at støtte Premierlieutenant E. Suenson, der
den 5. April 1870 gik ud til Østen som Selskabets Pioner. Forholdene ordnedes ad
Underhandlingernes Vej forholdsvis hastigt og tilfredsstillende med den engelske Ko­
lonistyrelse i Hongkong og den intelligente Japaner-Regering. I Shanghai besluttede
Suenson sig derimod til, som alt ovenfor skildret, at skabe et fait accompli overfor
den chinesiske Regering ved i al Hemmelighed, uden at have saa meget som blot
søgt om Tilladelse dertil, sans phrase at lande Kablet paa chinesisk Grund — hvor-