K J Ø B E N H A V N
Krig, og Rusland fik selv god Brug for alle sine Penge, baade strax og adskillig Tid
derefter. Men da kom Begivenhederne paa en anden Kant Selskabet til Hjælp.
Aaret efter, at den nysnævnte Krig var bleven sluttet, antog nemlig
Chinas
Fo r
hold til Rusland i Anledning af det saakaldte Ku/d/a-Spørgsmaal en truende Karak
ter, og dette aabnede endelig
L i Hung-Changs
Øjne for Vigtigheden af at skaffe det
chinesiske Rige indre Telegraflinier. Den 22. December 1880 overdrog han derfor »Store
Nordiske« at forestaa Anlæget af den benved 1000 engelske Mil lange Telegraflinie mel
lem
Shanghai
og
Tientsin
, og det lykkedes at fuldføre dette Anlæg saa hurtigt, at Driften
allerede kunde aabnes den 29. November 1881. Dette Mesterstykke af Energi og
Hast fra Selskabets Side maatte ganske naturligt tiltale og forbavse den chinesiske
Statsmand saare, og under Indtrykket heraf skænkede han i Juni 1881 »Store Nor
diske« en Koncession, som tilstod det Fortrinsret paa Udførelsen af de kejserlige
Telegrafanlæg, 20 Aars Eneret paa at lande Kabler i China og 20 Aars Sikring mod
Konkurrence paa de af Selskabet alt etablerede Land- og Kabellinier. Med disse
enestaaende Begunstigelser paa Haanden kunde man med Held genoptage Duble
rings-Planen; i 1882 opnaaede man russisk Subvention hertil, fandt ligeledes samme
Aar i Japan og
Korea
Velvillie for Sagen, og endnu inden Aaret var gaaet til
Ende, skred man til at udføre Forehavendet. Og dermed syntes alt at tyde paa, at
Selskabet i China, ja i hele Østasien vilde komme til at staa som en Slags Eneher
sker paa Telegrafens Omraade.
Dog, — es war’ zu schön gewesen, es hat nicht sollen sein, Guderne er misun
delige paa Menneskenes Lykke. I sidste Øjeblik meldte »Eastern Extension Tele
graph Company«, drevet frem af almen engelsk Avind, sig fortrydelig og fremsatte-
paa tværs og Trods af Delings-Traktaten af 1870 Fordring om at dublere Hongkong-
Shanghai-Kablet og derved vinde Fodfæste i China. Den Kloge, som her tillige var
den Svage, gav efter — og delte atter for at kunne herske. Den gode Forstaaelse
med det mægtige engelske Selskab er ogsaa sidenhen bleven saa meget mere vær
difuld, som den har muliggjort en sikkert højst nødvendig Fællesoptræden overfor
den chinesiske Regering, der efter at have faaet Landlinier rund t om i Riget — bl.
a. ogsaa ved at
tiltvinge
sig dem, saaledes Shanghai-Woosung-Linien af »Store
Nordiske« — uden videre benyttede disse til i Strid med den ovennævnte Kon
cession af 1881 at aabne Konkurrence med de evropæiske Linier.
Dubleringen af Kablerne
Wladiwostock-Nagasaki
og
Nagasaki-Shanghai
(Shang
hai-Hongkong paatog jo Englænderne sig) samt Nedlægningen af et nyt
Japan-Korea-
Kabel blev gennemført i Løbet af 1883. Og hermed havde Selskabet altsaa efter
ikkun 12 Aars Virksomhed i Østasien naaet alle sine Formaal: det havde ikke alene ind
byrdes forbundet Japan, China og Korea paa den mest betryggende og tilfredsstillende
Maade og disse Lande igen med Evropa, men det havde endog fremkaldt og selv
medvirket til Skabelsen af
indre
Telegrafnet i de samme Lande. Men siden 1883
har den østasiatiske Trafik da ogsaa Aar efter Aar givet Selskabet Løn herfor i en
stor, stolt og stigende Fortjeneste —- og det endog til Trods for det mægtige Fald
i
Sølvknrsen
, som har strakt sig gennem saa at sige alle disse Aar, og som gav Sel
skabet et stort og stadigt Agiotab, indtil det endelig er lykkedes det at dække sig
herimod ved varierende Opkrævningskurser.
Allerede i 80erne forlængede China sin Shanghai-Tientsin-Linie ved en Land
linie i Syd fra Shanghai langs hele Kysten ned til Canton (Hongkong) og i Nord




