S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

252 / 395

D E T S T OR E N O R D I S K E T E L E G R A F - S E L S K A B
jævnet med Jorden, alt til Ære for Naturguden Fungshui, som intet taaler, der
rager op i Luften, op i hans Enemærker.
Og dog var det kun et Aar siden, at danske Ingeniører uden Hindring
havde plantet Selskabets Pæle mellem Foochow og dens Havneplads Pagoda An ­
chorage midt i Befolkningens Rismarker, men paa hver Pæl prangede der saa
rigtignok ogsaa et Opslag fra Øvrigheden med Advarsler mod Beskadigelse, og
ved hver Pæl paraderede der en chinesisk Soldat. Og Aaret før igen (1873) havde
Selskabet mellem Shanghai og Woosung anlagt det første, fuldstændige Landlinie-
anlæg, der overhovedet er bleven bygget og har faaet Lov til at bestaa uan­
tastet paa chinesisk Territorium. Og sex Aar efter hint Overfald ser vi atter Selska­
bets danske Ingeniører, men denne Gang eskorterede af højtstaaende Mandariner,
anføre et Tog, som paa tunge Oxekærrer slæber sig frem gennem alendybt Mudder
paa Vej fra Tientsin til Shanghai — for paa Vicekongen, Li Hung-Changs Bud at
anlægge den første chinesiske Statstelegraflinie.
Under alle Omskiftelser lyser saaledes Elektras Lede-Stjerne over Selskabet.
* *
*
»Det Store Nordiske Telegraf-Selskab« blev stiftet den 1. Juni 1869.
Paa ægte Tiefgensk Vis var det et Sammensmeltnings-Foretagende. Det blev
splidset sammen af 3 bestaaende Selskaber: Det Dansk-Norsk-Engelske, der ejede
Kablerne mellem . Danmark og Norge (Arendal-Hirtshals) og mellem Danmark
og England „(Søndervig-Newbiggin), det Dansk-Russiske, der var i Færd med at
udlægge Kabler mellem Danmark og Rusland (Møen-Bornholm-Libau) og mellem
Sverige og Rusland, samt endelig det Norsk-Britiske, der var i Færd med at an­
lægge Egersund-Peterhead-Linien. Endnu inden Aaret var til Ende, var disse An­
læg fuldførte, og dermed var den betydningsfulde Opgave løst: at skabe et Kabel­
system, der sikrede de 3 skandinaviske Lande telegrafisk Forbindelse med England
paa den ene og Rusland paa den anden Side, fuldstændig uafhængig af de konti­
nentale Landlinier.
Hvad der strax gav det nye Selskab et særligt Præg, var, at det selv i størst
muligt Omfang overtog Betjeningen af Kablerne for derved at tilvejebringe en ens­
artet Betjening og samtidig sikre Danske, der uddannede sig i Telegrafi, vellønnet
Beskæftigelse i Selskabets Tjeneste.
Et halvt Aar efter, den 9. Januar 1870, konstitueredes dernæst paa Tietgens
Initiativ og under hans Formandsskab et nyt, stort Telegraf-Selskab: »Det Store Nor­
diske China og Japan Extension-Telegraf-Selskab« — et Navn, der tydelig nok
samtidig henpegede paa dets Virkefelt (Østasien) og den lige fra først af paatænkte
Forbindelse med »Store Nordiske«. Hvad man havde for, var imidlertid, syntes man,
saa \o\cligt, at man i tørste Omgang ikke turde udsætte et nydannet Selskab, der
strax havde haft en smuk Succès, for saa farligt et Makkerskab.
I Telegrafens første Historie er det stadig Tanken om at faa Evropa og Ame-
lika sat i telegrafisk Forbindelse, der spøger i alles Hjerner. I langsommelige Tider
stod Atlanterhavet for Bevidstheden som en uoverstigelig Hindring — og man kom
da (allerede i 1854) ind paa Planer om at gaa Landvejen gennem Sibirien over Be-
nngsstrædet til Alaska. I 1865 paabegyndte man endelig for Alvor disse Planers Udfø