S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

* :yt>

»D E T D A N S K E KU L KOMP A GN I «

Firmaets Stifter, Provstesønnen J o h a n P e te r S u h r, blev født 1712 i Kjøbelev

paa Lolland. Nytaarsdag 1728 tiltraadte han en Lærlingeplads hos Hørkræmmer

O luf H an s en Å ag aa rd i Kjøbenhavn og kom altsaa her til Staden i den store

Ildebrands Aar. Efter at have udstaaet sin Læretid blev han Svend, og i 1748 æg

tede han Husets 18-aarige Datter, hvorpaa han Aarsdagen efter ved Svigerfaderens

Død overtog Forretningen. Aaret efter fik han desuden tilskødet den Afdødes Gaard

paa Gammeltorv af Boets øvrige Arvinger, den Gaard, som fra den Tid af og til

vore Dage stedse har heddet den

Suhrske Gaard.

Først da den, efter ved Kjøbenhavns

anden store Ildebrand i 1795 at være gaaet op i Luer, blev genopført, fik den sit

nuværende strenge og statelige Udseende.

J. P. Suhr var altsaa nu velbestalter Hørkræmmer og lod sig som saadan op

tage i Hørkræmmerlauget. Ifølge dettes Artikler havde han Bet til i

aaben Bod

falholde grove Varer, saasom Hør og Hamp, Tjære og Beg, T ran og Salt, Jern og

Staal,

Kul

og Kakkelovne m. m.

Men Suhr hørte ikke til dem, hvis Horisont er dragen af Bodens Disk, han be

gyndte strax at »befatte sig med importante Handlinger en gros«*) o: drive en vir

kelig Engros-Forretning i Datidens Stil og hente sine Varer hjem med egne Skibe

fra selve Produktions- eller Første-Haands-Stederne. Allerede i 1753 skildrer han selv

dette saaledes: »Jeg holder stor Correspondance med mange udenlandske Stæder,

hvorfra jeg direkte forskriver Varer, og derved vover jeg alt, en flittig Handelsmand

bør vove, som efter de i og med Tiden følgende Omstændigheder gør sig sine Spekula

tioner og efter nøje Overlæg hasarderer at vinde eller tabe, som dependerer af Bo

den, Lejligheden og Tiden«. Det var ogsaa allerede paa dette Tidspunkt lykke

des ham at tredoble den i hans Handel staaende Formue.

Naturligt nok, at han da vilde være

Grosserer,

men da dette efter Dati

dens Lovgivning var uforeneligt med at holde aaben Bod, naaede han først at

vinde egentligt Borgerskab paa Engros-Handel, da han 14 Aar efter opgav Boden.*)

Men da var hans Handelsformue ogsaa stegen til 90,000 Rdl. Courant.

Det er overhovedet højst interessant at se, hvor mærkværdig

jæ vn t

stadigt

den Suhrske Formue voxer. I 1750, altsaa efter et Aars Forløb, anslaar J. P. Suhr

den selv i sin »Gehejm-Bog« til 7,200 Rdl. C., 10 Aar efter var den allerede 51,000,

atter 8 Aar efter 100,000 og 10 Aar efter igen (1778) det dobbelte: 200,000 Rdl. C.

Og med f ormuen steg ogsaa Suhrs ydre Anseelse og Samfundsbetydning —da Stru-

ensee omordnede Stadens ældgamle Styrelse og helt afskaffede »de 32 Mænd«, gjorde

han ovenikøbet Suhr til anden Borgmester i Kjøbenhavn. Efter den Guldbergske

Kontra-Revolution blev Suhr vel rykket ned igen til Vice-Borgmester, men strax

efter trøstet med en Titel, og han døde som Etatsraad (1785).

Da han efterlod tiere Børn, begyndte den Søn, som overtog Forretningen, Ole

B e rn t, med en Forretningsformue af kun 75,000 Rdl. C. foruden Gaarden paa Gam-

meltorv, medens J. P. Suhr havde efterladt sig over tre Gange saa meget. Ole Bernt

var forøvrigt allerede i 1782 indtraadt i Firmaet, som derefter kom til at bære sit

senere saa kendte Navn

J. P. Suhr & Søn.

Han var kun 23 Aar gammel, da han

blev Ene-Indehaver af f orretningen, men han viste sig hurtig at være en fuldmo

den Købmand, sin Gerning voxen, og under ham fortsattes derfor ogsaa Formuens

•) Jul. S c h o v e lin : »Fra den danske Handels Empire I«.