* :yt>
»D E T D A N S K E KU L KOMP A GN I «
Firmaets Stifter, Provstesønnen J o h a n P e te r S u h r, blev født 1712 i Kjøbelev
paa Lolland. Nytaarsdag 1728 tiltraadte han en Lærlingeplads hos Hørkræmmer
O luf H an s en Å ag aa rd i Kjøbenhavn og kom altsaa her til Staden i den store
Ildebrands Aar. Efter at have udstaaet sin Læretid blev han Svend, og i 1748 æg
tede han Husets 18-aarige Datter, hvorpaa han Aarsdagen efter ved Svigerfaderens
Død overtog Forretningen. Aaret efter fik han desuden tilskødet den Afdødes Gaard
paa Gammeltorv af Boets øvrige Arvinger, den Gaard, som fra den Tid af og til
vore Dage stedse har heddet den
Suhrske Gaard.
Først da den, efter ved Kjøbenhavns
anden store Ildebrand i 1795 at være gaaet op i Luer, blev genopført, fik den sit
nuværende strenge og statelige Udseende.
J. P. Suhr var altsaa nu velbestalter Hørkræmmer og lod sig som saadan op
tage i Hørkræmmerlauget. Ifølge dettes Artikler havde han Bet til i
aaben Bod
at
falholde grove Varer, saasom Hør og Hamp, Tjære og Beg, T ran og Salt, Jern og
Staal,
Kul
og Kakkelovne m. m.
Men Suhr hørte ikke til dem, hvis Horisont er dragen af Bodens Disk, han be
gyndte strax at »befatte sig med importante Handlinger en gros«*) o: drive en vir
kelig Engros-Forretning i Datidens Stil og hente sine Varer hjem med egne Skibe
fra selve Produktions- eller Første-Haands-Stederne. Allerede i 1753 skildrer han selv
dette saaledes: »Jeg holder stor Correspondance med mange udenlandske Stæder,
hvorfra jeg direkte forskriver Varer, og derved vover jeg alt, en flittig Handelsmand
bør vove, som efter de i og med Tiden følgende Omstændigheder gør sig sine Spekula
tioner og efter nøje Overlæg hasarderer at vinde eller tabe, som dependerer af Bo
den, Lejligheden og Tiden«. Det var ogsaa allerede paa dette Tidspunkt lykke
des ham at tredoble den i hans Handel staaende Formue.
Naturligt nok, at han da vilde være
Grosserer,
men da dette efter Dati
dens Lovgivning var uforeneligt med at holde aaben Bod, naaede han først at
vinde egentligt Borgerskab paa Engros-Handel, da han 14 Aar efter opgav Boden.*)
Men da var hans Handelsformue ogsaa stegen til 90,000 Rdl. Courant.
Det er overhovedet højst interessant at se, hvor mærkværdig
jæ vn t
og
stadigt
den Suhrske Formue voxer. I 1750, altsaa efter et Aars Forløb, anslaar J. P. Suhr
den selv i sin »Gehejm-Bog« til 7,200 Rdl. C., 10 Aar efter var den allerede 51,000,
atter 8 Aar efter 100,000 og 10 Aar efter igen (1778) det dobbelte: 200,000 Rdl. C.
Og med f ormuen steg ogsaa Suhrs ydre Anseelse og Samfundsbetydning —da Stru-
ensee omordnede Stadens ældgamle Styrelse og helt afskaffede »de 32 Mænd«, gjorde
han ovenikøbet Suhr til anden Borgmester i Kjøbenhavn. Efter den Guldbergske
Kontra-Revolution blev Suhr vel rykket ned igen til Vice-Borgmester, men strax
efter trøstet med en Titel, og han døde som Etatsraad (1785).
Da han efterlod tiere Børn, begyndte den Søn, som overtog Forretningen, Ole
B e rn t, med en Forretningsformue af kun 75,000 Rdl. C. foruden Gaarden paa Gam-
meltorv, medens J. P. Suhr havde efterladt sig over tre Gange saa meget. Ole Bernt
var forøvrigt allerede i 1782 indtraadt i Firmaet, som derefter kom til at bære sit
senere saa kendte Navn
J. P. Suhr & Søn.
Han var kun 23 Aar gammel, da han
blev Ene-Indehaver af f orretningen, men han viste sig hurtig at være en fuldmo
den Købmand, sin Gerning voxen, og under ham fortsattes derfor ogsaa Formuens
•) Jul. S c h o v e lin : »Fra den danske Handels Empire I«.




