42 / 395
36
„ D A NM A R K “
tastrofe som den store Brand i 1795. Til Trods for, man saaledes skulde Iro, der
baade var Trang til Stede og Forretning at gøre, gik det dog i mange Aar kun
meget smaat, og forst en Menneskealder efter kom der ret kasthed i korholdene.
Selskabet gik derpaa godt frem indtil 1847, thi vel blev der i Tidens Løb oprettet
andre
gensidige Foreninger
rundt om i Landet, men disse holdt sig kun til de
mindre Risikoer ude i
Landdistrikterne
og gjorde ikke Compagniet stort Afbræk.
Nu kom imidlertid Krigsaarene, der skar bort af Forretningen i Hertugdømmerne,
og samtidig blev der dannet liere nye Selskaber. Disse Selskabei vai dels lokale,
der kun virkede for en enkelt Del af Landet, dels centrale, der virkede over hele
Landet. Blandt disse sidste var
Det gjensidige Forsikringsselskab
»
Danmark
«, der
blev stiftet i 1861.
Tanken med dette ny Foretagende var at danne en gensidig Forsikringsforening,
der vel blev ledet efter Forretningsprinciper, men hvor det ikke gjaldt om at tjene
Penge til Andre, men udelukkende at lade al Fordel tilflyde selve Medlemmerne.
Det var den daværende Direktør i Landbygningernes Brandforsikring, Barthelson,
som fik Ideen. Ved Loven af 4. Marts 1857 var der i den nævnte Brandforsikring
blevet indført et Repræsentantskab, som skulde tage Del i Selskabets Styrelse, og
hvorved man forberedte den Udsondring af Selskabet fra Justitsministeriets Ledelse
og Overdragelse af den besluttende Myndighed til Forsikringen selv, som endelig
fandt Sted den 1. April 1872. Det slog da Barthelson, at der maatte kunne gøres
noget lignende paa Løsøreforsikringens Omraade ved at skabe et større gensidigt
Forsikringsselskab, som ejedes af Interessenterne selv, og som blev drevet forret
ningsmæssigt uden alt bureaukratisk Omsvøb. For
saa
vidt var man allerede be
gyndt saa smaat rundt om i Landet at slaa ind paa denne Vej, som der hist og
her alt var dannet smaa gensidige Forsikringsforeninger, men disse havde kun en
snæver lokal Betydning — Udslag som de var ikke af rationelle Forsikringsbestræ
belser, men af hine Aars ejendommelige »Brandpolitik«.
Det var netop den Gang vanskeligt, især for Landets større Jordbrugere, at faa
deres Kreaturbesætning, Inventarium o. lign. ordentligt forsikret, og da det folke
lige Gensidigheds- og Selvstyre-Princip i Forbindelse med den smidigere Forret-
mngsfonn virkede niere tiltrækkende end det Almindelige Brandcompagnis stive
bureaukratiske Apparat, slog »Danmark« ej alene hurtig Rod, men vandt endog i
Løbet af et Par Aar en stor Udbredelse.
iDanmark «s Ldvikling havde dog været for impulsiv, og et Par større Skader,
som ramte Selskabet i de nærmest følgende Aar, gav Anledning til Efterfordelinger,
hvad der ganske naturlig i lang Tid hæmmede Lysten til at indtræde som ny In
teressent, I 1864 bortfaldt imidlertid det kgl. octr. kjøbenhavnske Compagnis Mono
pol
for Hovedstaden indenfor Voldene — før den Tid havde Kjøbenhavnerne kun
kunnet forsikre i »Danmark« paa den Maade, at de forsikrede den 1000 Dalers
Mulkt med, som Brud paa Monopolet kostede - og i 1866 likviderede Købstad-
orenmgen i Jylland, hvorved »Danmark« fik en rigelig Tilførsel af ny Forsikringer.
i r e»en^
1
Se ps\ing dateier Selskabet dog først fra Halvfjerdsernes Begyndelse,
da Grev
Sponneek
traadte til som Formand for Repræsentantskabet.
i
‘'Ponneck 'iste sig hei som saa at sige overalt, hvor han tog fat, at være
maaske
en af d tfm ' u ' *f
-*0
Pla<i s' En mærkelig Mand den samme Sponneek,
maaske en af de mærkeligste, søm Danmark har haft:
klar
og
fast,
det var hans tø