42
S PAREKA S S EN
FOR
KJØ
B E N HAVN OG OMEGN
Paludan.
Efter at have gennemdrøftet og tilrettelagt Sagen, udsendte Stifterne en
Indbydelse til at deltage i Foretagendet den 24. April 1820, og den 1. Maj aab-
nedes Kontoret for Indbetalinger i »de 32 Mænds« (Borgerrepræsentationens) bor-
samlingssal paa det nuværende Domhus.
Dette Skridt fra disse ansete og højtstillede Borgeres Side var tænkt og blev
gjort som en
filantropisk
Gerning: det var helt udenfor deres Tanker at »grunde«
et Pengeinstitut, nej, deres Mening og Maal var frivillig og gratis at ofre lid og
Kræfter paa at hjælpe »den tjenende Klasse« til at »forekomme Armoden« ved at
føre den »tilbage til den ægte Sparsommeligheds Aand«, som Pengeforvirringen saa
sørgelig havde svækket og maattet svække. Det har sikkert været som talt ud al
deres Hjerter, naar Jens Benzon saa faa Aar før havde tilraabt Tjenestetyende og
Daglejere i Datidens svulmende Sprog: »Henlægger nu herefter til en
samlet Nødskil
ling
, hvad I hidtil forødede til Næring for Eders Sanselighed, og værer derfor ta r
velige i Eders Levemaade og Klædedragt, kappes ikke heri med de Rige, i denne
ulige Strid maa I altid tabe, men kappes med dem i huslige Dyder, her kunne I
altid overgaa dem, her kunne I, endogsaa overvundne, altid vinde«. Selv udtrykte
de sig mere nøgtern: »hvor mange Fristelser er der ikke til at udgive de Penge,
man bestandig har mellem Hænder? Man forledes kun altfor let til unødvendig
Udgift«, og »hvor skulle Tjenestefolk med Sikkerhed og Fordel anbringe saadanne
ringe Summer, der maaske ofte ikkun udgøre enkelte Mark eller Rigsdaler?« »At
tilbyde de Sparsommelige en bekvem Lejlighed« hertil, var derfor netop »vort
Formaal«, man vilde gøre Smaafolk »Sparsommelighed let«. Og ligesom man til
dette almennyttige Formaals Fremme selv gav sit Arbejde — Stifterne mødte per
sonlig op hver Mandag og Onsdag Kl.
8
—10 og varetog Kontorgerningen vederlags
frit — saaledes fik man ogsaa hertil Statens og Nationalbankens Støtte, idet Mid
lerne af disse modtoges til 5 % Forrentning, for at Sparekassen derved kunde blive
sat i Stand til, foruden at faa dækket sine Administrationsomkostninger, at yde sine
Interessenter 4 °/o Rente. Sparekassen fungerede saaledes egentlig kun som en Slags
Mellemmand mellem Publikum og de nævnte Institutioner.
Til Bestridelsen af de første Udgifter ved Etablering osv. indkom der ved fri
villige Sammenskud 1400 Kr., der saaledes blev den lille Begyndelse til Sparekassens
Formue, og forskellige Medborgere, saasom Drewsen paa Strandmøllen og Bogtryk
ker Brunniche, hjalp Kassen gratis til dens første Tryksager.
Tidspunktet tor Kassens Aabning var for saa vidt særdeles heldigt, som Seddel-
kuisen netop fra 1820 blev mere stadig og stigende, hvorved Sparsommeligheden
atter fik fast Grund under Fødderne. At der under saadanne Forhold virkelig var
1
rang blandt Smaafolk til at faa deres Spareskillinger godt anbragte, viste sig s trax :
allerede den første Dag kom der hele 103 Indskud, og Aaret sluttede med et Inde-
staaence af c. 170,000 Ki., fordelte paa 1096 Konti, hovedsagelig stammende fra
Ijenestetyende eller indsatte for Børn.
a i V ? |nærmi' st følgende Aar blev Tilstrømningen stedse større og større, saa at
'
I";1
begyndte at
v o m
de 5 Direktører over Hovedet. Desuden blev den Maxi-
malgrænse, som baade Statskassen og Nationalbanken havde sat for, hvor store
a Z
'¡a r , T ' ge
111
at forrente for Kassen, Gang paa Gang overskredet og
skabsaar I.
" < paany;
111
™ hver Gang mindre villig: ved Udløbet af det
6
. Regn-
skabsaa. henstod der saaledes allerede c.
1
Mill. Kr. i Statskassen og c. % Mill. Kr.