S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

S PAREKA S S EN FOR K J ØBENHAVN OG OH E G N

i Nationalbanken. Den sidstnævnte havde til en Begyndelse haft Brug for alt det Sølv,

den kunde faa fat i, og derfor gerne modtaget Sparekassens rede Indskud — Sed-

delpengene gik i Statskassen

men efterhaanden som Trangen til Sølvet tog af,

blev

den

høje Forrentning mer og mer en trykkende Byrde ioi Banken. I Juni

1828 sagde den

derfor

ej alene »Stop«, men opsagde ovenikøbet et Par 11undrede-

tusinde Rigsdaler til Udbetaling. Man prøvede at forhandle sig til Bette, men Ban

ken blev ved siti herefter vilde den kun give 3 °/o i Bente. Og deimed \a i da Spa

rekassen stillet overfor en hel ny Situation.

Bankens Holdning var i og for sig saa meget mere berettiget, som det stod

Alle, ogsaa Sparekassens egen Direktion, fuldkommen klart, at der forlængst i stort

Omfang var blevet gjort Brud paa den Forudsætning, hvorunder Forrentnings-Til

sagnet var givet fra Bankens Side. Det havde jo, som vi har hørt, været Meningen

at ophjælpe Sparsommeligheden i »de lavere Folkeklasser«, at frugtbargøre Fattig

mands Spareskærv. Men alskens Forretningsfolk Byen rundt havde ikke været længe

om at opdage, at den nye Kasse udmærket kunde bruges af dem til at skaffe sig

gode Renter af de disponible Kapitaler, de ikke i Øjeblikket havde Brug for — den

nu herhjemme saa almindelige Benyttelse af en Sparekasse

som Bank

var m. a. O.

allerede den Gang i fuldt Flor, i hvilken Henseende man jo ogsaa vel maa erindre,

at der intet andet privat Pengeinstitut fandtes. Nationalbanken gav slet ingen Bente

af Folio, men satte man sine Penge ind i den

gennem

Sparekassen, fik man 4

°/0

—

det yar

for

fristende. Ganske vist kunde der i Sparekassen kun indsættes 100 Kr.

ad Ui'angen, men denne og lignende Bestemmelser kunde jo altid med Lethed om-

gaas, da det jo dog vilde vise sig praktisk ugørligt at inkvirere Indskyderne om

deres Øjemed og Arten af deres Penge.

Fra Direktionens Side var man meget betænkelig overfor denne Udvikling, Aar

efter Aar havde man i Bemærkningerne til Begnskabet formanet Almenheden om, at

Sparekassen kun var til Opsamling af egentlige Sparemidler. Derfor syntes nu og

saa Nationalbankens Vægring ved fremtidig at give højere Bente end 3 °/o ligesom

at aabne en Slags Udvej: ved en radikal Bentenedsættelse maatte man kunne haabe

»at blive de Indskud kvit, som ikke henhøre til Sparekassen«. Man besluttede sig

derfor omsider til at afslutte Sparekassens

. Afdeling, saa at ingen yderligere Ind

skud modtoges i samme, og den

. Maj 1830 opsagdes alle Summer paa over 500

Rdl. (1000 Kr.) Sølv til Udbetaling, saa at kun Besten blev indestaaende til 4 °/o s

Foiientning. Den 11. Maj s. A. aabnedes derpaa en II. Afdeling, hvori Indskudene

kun fonentedes med 3

°/0

altsaa den samme Bente, Kassen erholdt i National

banken. Dette blev da kun muligt ved, at der allerede i de 10 forløbne Aar var

opsparet en t ond paa c. 36,000 Kr., hvoraf Administrationsomkostningerne nu kun

de bestrides.

Der blev herved ogsaa opnaaet en Nedgang i Sparekassens Indskudsmasse: i

reaaie ^ ^—33 gik den c. 219,000 Kr. tilbage. Da den 4

°/0

Forrentning standsedes

, ‘’ 1' attei K ob llen noget ned, men derpaa begynder en rask Stigning,

saa at den / Aar efter var voxet fra c. 2 Mill. til henimod det dobbelte.

n f fi

^ / 0«G i n ? 111'''! besluttede man sig da til

selv at overtage Frugtbargøreisen

Frem. f r e

* * * ■ ' ¥ébt aU

1844

Vedt°Ses det

Direktionen, at der for

,nT ‘

" '16

glves Udlaan mod Prioritet eller haandfaaet Pant. Og her-

. „aai altsaa Kassen egentlig først over til at blive en virkelig Sparekasse, et