44 / 395
38
„D A NM A RK “
herskende Egenskaber.
Han var Frihandelsmand i 1838 -
da
var der noget ved at
være det! Det var den Gang som at tage Tidens Syvmilestøvler paa og ile forud
som Pioner, ikke som nuomstander at sjokke en Menneskealder bage! ter i et Par
udtraadte
Slæber.
De Ideer, som Grev Sponneck gjorde til sine og gav Klarhed og
Kraft i Tale og Handling et Liv igennem, var i hans Studieaar — Slutningen af
Trediverne
Fremtidens Evangelium,
vanskeligt at nemme, skulde man synes, for
en »adelig Spradebasse«, en 25-aarig »Junker«, en nybagt Auskultant. Men Sponneck var
intet af alt
det,
som Datidens Liberale i deres borgerlige Aandshovmod ansaa for uad
skillelig forbundet med Adelskab og Grevetitel. Han mestrede Theori saa godt som
nogen Professor, savnede end ikke en vis doktrinær Skarphed i 1anke og F orm
5
men han havde tillige den uforlignelige Sans for Livets Realiteter, som af graa Theori
skaber gylden Virkelighed. Han havde netop den klassiske Liberalismes Tro til Tan
ken, dens Stormænds Lethed og lykkelige Haand til at forme Idé til Plan og Plan
til Praxis. Var Sagen først tænkt igennem og befunden rigtig, saa
kunde
den, ja
skulde
den saa sandelig udføres — der var ikke den dialektiske Dualisme i hans Sind,
som lod hans nationalliberale Samtid tøve og tvivle i Udførelsens store Stunder og
Afgørelsens vanskelige Øjeblikke. Hans Væsen var Vilje og Intelligens i een Støb
ning: netop det retlinede, det enkle og klare i F'rihandelsideerne maatte tiltale ham
— det, der laa for ham, var at bestemme Maalet, trække fra sit eget Stade den
korteste Vejs lige Linie dertil paa sit Udkast og saa følge den planlagte Vej med en
sammenbidt Haardnakkethed, der ikke tillod den mindste Afvigelse eller Bøjen til
Side: Som han var af Skikkelse, var han af Karakter: tæt og fastsluttet og just saa
myndig og selvsikker, som kun den
lille
Mand er det, naar han føler med sig selv,
at han i
mådelig
Væxt er et Hoved højere end alt Folket — netop et
Hoved!
I Rrandforsikringsafdelingen lykkedes det efterhaanden, da Forholdene havde
fæstnet sig, at opsamle en meget betydelig Reservefond, som naaede en Størrelse af
over
3 Mill. Kr.
Derefter var der dog igen en Række vanskelige Aar med store Ska
der — det er jo overhovedet
saa
paa dette Omraade, at Risikoen er stærkt svin
gende. Men i disse Aar viste det sig netop, hvor betydningsfuldt det var, at der
intet Udbytte skulde gives, ingen Fortjeneste indvindes: man benyttede Reservefon
dens Midler til at staa disse Aar igennem uden at sætte Præmierne op, endsige for
lange Litei præmier
og tvang derigennem de øvrige Brandforsikringsselskaber til
ligeledes
at holde
deres
Præmier nede paa nogenlunde det samme lave Niveau. Heri
bestaar overhovedet Danmark«s største Fortjeneste paa dette Forsikringsfelt.
Danmark
«s
Brandforsikring
er nu langt den største danske Løsøreforsikring,
den tæller ialt 161,000 Forsikringer, de forsikrede Værdier løber op til det enorme
beløb af 830 Millioner Kroner, og Forsikringssummen stiger hvert Aar med
20
å 30
Mill. Kroner.
Blandt Brandforsikringsafdelingens Kunder kan særlig fremhæves Kongehuset
de fleste større Statsinstitutioner, de største Kommuner og de allerfleste af Lan-
Hr r r C’
° f aa blandt de Industridrivende og Handlende har Selskabet
overordentlig stor Udbredelse.
Kr
" r - f S Bl'a“ diorsikringsafdeling har en aarlig Præmieindtægt af U
/4
Mill.
over 3 MH Kro“ *
^ " K° n‘an‘er °g andre Værdier
111
Beløh af n0«et
-Danmark«*
LimfomkringsafdeUng
er yngre og mindre end Brandforsikrings-