Ligesom inden for andre storindustrier
blev boligproduktionen tilrettelagt
på grundlag af årlige markedsundersøgelser,
suppleret med effektive reklamekampagner.
Produktionen skulle følge befolkningens boligvaner,
og salgskurverne afslørede overraskende nok,
at beboere stort set var tilfredse
med de markedsanalysehuse der blev tilbudt.
Arkitekten gled ind i de store firmaer
som en værdifuld funktionær og designer
af de årlige modellers elegante udstyr og modefarver.
Arkitektens sans for den gennemdyrkede detalje
kom nu til sin fulde ret.
På alle områder i samfundet
fortsatte den uundgåelige udvikling:
i
1 98 4
havde Virum bredt sig op til Kattegat,
og Nordsjælland var fuldt udbygget
med villaer, sommerhuse og etagehuse i forholdet
6 0
/
2 0 /2 0
i overensstemmelse med befolkningens konstaterede ønsker.
Et net af motorveje forbandt de udstrakte boligområder
med fjerntliggende arbejdspladser,
drive-in-skove, drive-in-strande og hobbyområder.
Den snigende udvikling havde drevet os frem
mod den totalitære service- og hobbystat,
hvor det hektiske slid veksler med tidsfordriv og terapi,
hvor borgeren yder servicesamfundet
stadig flere tjenester,
men til gengæld får medindflydelse
og medansvar på arbejdspladserne,
hvor de tvivlsomme produkter fremstilles:
Livsfarlige biler,
uskyldigt udseende speedbåde,
krigsliderligt legetøj for børn og voksne,
13 Den kroniske bolignød
193