liens forskellige funktioner. Men man har glemt syntesen.
Det
vil blandt andet sige alt det, som binder funktionerne
sammen
og gør boligen smidig. Rummene savner organisk sammenhæng.
Jeg har nu talt lidt om de nuværende tilstande inden for
bo
ligproduktionen og om vore boligidealer. Lad os forsøge et
Mk
ind i den fagre fremtid:
Byggeindustrien er nu ikke længere underudviklet, men har
forstået at drage lære af de andre storindustriers erfaringer -
bilindustrien f. eks. Man arbejder ud fra nogle ideer om, at tek
nikken kun skal tjene humane interesser og formål. Der lægges
derfor vægt på at udnytte industrialiseringen med henblik
på
den højeste form for variation og individualisering. Man er kom
met bort fra tidligere tiders monotoni og tvang. Funktionalis
mens ideer er ikke længere en sovepude for trætte ingeniører og
arkitekter med letkøbte tekniske argumenter i revolveren eller
med smagfulde fornemmelser, som de befamler os med. Når det
specielt gælder boligbyggeriet, har man gjort forsøg på at op
stille en slags grundlov for vor boligproduktion og -politik.
1
. Boligproduktionen skal følge boligbehovet - kvalitativt og
kvantitativt.
2
. Storindustriens muligheder skal udnyttes fuldt ud til en
bil
liggørelse og teknisk forbedring af vore boliger.
3
. Boligen skal respektere menneskets positive og konstruktive
muligheder. Boligen må derfor besidde en sadan smidighed i
udformningen, at den appellerer til menneskets trang til akti
vitet og skaben. Boligen må respektere familien som en orga
nisk helhed og et intimt fællesskab.
4
. Boligen må være fri for alt, hvad der tvinger familielivet ind
i snævert afstukne handlingsbaner.
5
. Boligen må være lige velegnet til alle familietyper og må til
enhver tid kunne føje sig frit efter gruppens skiftende behov,
ønsker og interesser. Boligen må derfor kunne ændres i det
uendelige —på kort tid og uden besvær.
6
. Det er vigtigt, at huset i det ydre formes helt frit og uafhæn
gigt af den indre organisation. Ved at frigøre husets indre
189