så flotte at bruge
2 0 0 .0 0 0
kr. ekstra på en arkitekt- og ingeniør
konkurrence om disse problemer, kunne vi få hundrede flittige
kunstnere og teknikere til at arbejde med sagen.
Men riget fattes penge, siger de kloge. V i gaber - og går v i
dere til næste punkt.
Vore boligidealer:
Den moderne familiebolig består som bekendt af et eller andet
antal rum omkring en korridor. Det er et planprincip, som er
anerkendt af alle rettroende arkitekter i Danmark, og princippet
er ført til endelig sejr efter fremkomsten af vort arkitektfor
bunds typehuse.
Arkitekternes typehuskontor er gået en lille omvej for at finde
frem til dette planprincip, som findes i
9 9 ,9
%> af Danmarks bo
liger. Arkitekterne foranstaltede nemlig en markedsanalyse som
fastslog én gang for alle, at folk netop ønskede de boliger, som
de boede i.
Man kunne også have lavet en markedsanalyse om den rigtige
folkelysekrone ud fra kriteriet, at det gængse må da for fa ’en
være det rigtige. Måske ville den syvarmede have vundet. Den
er næsten i orden. Den skal bare arkitekttegnes.
Men lad os prøve at beskrive vor statsautoriserede familie
bolig lidt nærmere.
Boligen er bygget op over ideen om »det ensomme menneske«.
Et lønkammer for hver person er målet. Dertil kommer et min
dre fællesrum, som skal give plads til spisning og TV-kikkeri.
Man skal desuden kunne komme uset ud og ind af huset og kun
ne smutte på wc og i bad uden at genere »de andre«. Der kræves
derfor et neutralt område mellem individernes lønkamre, en
konfliktfri zone mellem familiemedlemmerne - en korridor (Ra-
packi-planen med en neutral zone ned gennem Europa dukker
op i tankerne).
Denne almindelige boligtype viser, at det er blevet noget ube
hageligt at tilhøre en familie, og den viser, at konflikterne lig
ger og lurer. E r den et varsel om familielivets snarlige død? Man
bruger i øvrigt gerne udtrykket »familievenlige boliger« om
disse boligtyper.
Boligen er blevet en addition af rum eller af funktioner, og
planudformningen er da også opstået ud fra en analyse af fami
188