DenKroniskeBolignød

Rummene, den lette del af facaden samt de tekniske særinstal

lationer er blevet løsøre, som det overlades til beboerne selv at fi

nansiere. Denne hidtil dyreste del af boligbyggeriet vil i fremti

den blive holdt uden for realkreditlånene. Boligens rumudstyr og

tekniske standard vil helt kunne tilpasses beboernes økonomiske

formåen og de skiftende behov. Den mindre komplicerede og

langt hurtigere byggemåde vil medføre en hidtil uhørt billig

gørelse af boligbyggeriet. Byggemåden vil appellere til den fri

villige opsparing og til selvfinansiering. Boligstandarden vil helt

kunne følge den enkeltes lyst og trang og økonomi.

Rentetabet under grundmodningen og opbygningen af råhuset

vil blive minimalt på grund af den meget korte byggetid. Ved

fastlæggelsen af afskrivningstiden for råhuset må det tages i be

tragtning, at bygningen uden større omkostninger kan ryddes

for »løsøret« og overgå til andre formål end beboelse, såsom

kontorer, fabrikker, værksteder, hoteller, plejehjem m. v. Da der

kun findes offentlige lån i bygningen, vil det være naturligt, at

råhuset ligesom grunden, vejene og hovedforsyningsledningerne

får karakter af offentlige anlæg, hvorved alt dette kan fritages

for fordyrelse eller anden tvang ved privat grund- og boligspe

kulation. Da boligens løsøre efter sin natur er uegnet for den pri

vate boligspekulation, vil al bolig- og byggespekulation således

forsvinde af sig selv.

Praktisk og boligpsykologisk

vil boligen kunne føje sig smidigt

efter de skiftende behov hos den enkelte, hos gruppen, familien

eller kollektivet, og efter de samfundsmæssige og erhvervsmæs

sige forskydninger. Det fleksible i planen vil appellere til men

neskets naturlige aktivitet og fantasi og gøre dets manglende

evne til at se ud i fremtiden mindre skæbnesvanger. Hvis grun

den og råhuset blev offentlig ejendom, som højst kunne lejes ud

i f. eks.

år, ville der aldrig igen kunne opstå slumbebyggelse,

der ikke var til at komme af med, eller boligområder som ikke

nemt kunne ændres til helt andre formål, hvis samfundsudvik

lingen skulle kræve det.

Naturligvis er der stærke kræfter i samfundet, som kan tæn

kes at ville sætte sig imod, at fremtidens boligpolitik bliver lagt

om efter disse tilsyneladende sunde og fornuftige tanker og prin

183