DenKroniskeBolignød

181 / 273

alligevel er selv enæggede tvillinger straks efter fødslen forskel*
lige, men de ligner hinanden på visse områder og i visse forbin­
delser. Det er en kendt sag, som ikke kræver noget bevis. I man­
ge århundreder har fanatikere diskuteret, om mennesker ligner
hinanden mere end de er forskellige, eller er mere forskellige
end de ligner hinanden. Det er imidlertid et uinteressant spørgs­
mål.
Når vi taler om mennesket og dets boliger, er det langt vig­
tigere at undersøge menneskers indbyrdes forhold. Med andre
ord, spørgsmålet om, på hvilke områder det enkelte menneske
ligner alle andre mennesker, på hvilke områder det enkelte men­
neske ligner nogle andre mennesker, samt hvilke andre grupper,
det mere eller mindre adskiller sig fra. Endelig på hvilke om­
råder det enkelte menneske helt er sig selv.
Når vi derefter vil snakke om menneskers indbyrdes forhold
i forbindelse med boligen og samfundet, kan vi arbejde med tre
sorteringer, som jeg vil kalde således:
De elementærtmenneskelige behov
De gruppemenneskelige behov
De særmenneskelige behov
Derefter kan vi undersøge, hvorledes og hvorvidt der ved ud­
formningen af nutidens boliger er taget tilstrækkeligt hensyn til
denne tredeling. V i kan også formulere spørgsmålet omvendt og
sige: Hvilket behov er det, man forestiller sig tilfredsstillet af de
gængse boligtyper?
Måske kan vi være enige om, at det helt rigtige byggeri er det,
hvis boligværdier tilgodeser samtlige de tre aspekter af det men­
neskelige: det elementærtmenneskelige, det gruppemenneskelige
og det særmenneskelige. Ser vi nu på det gængse boligbygge­
ri, vil vi hurtigt konstatere, at der normalt bygges ud fra en
alt for snæver forestilling om det at bo. Det gængse byggeri er
i alt for høj grad disponeret efter ét af disse aspekter, nemlig
det gruppemenneskelige. Det er den ene hovedfejl. Men samti­
dig har man for vide forestillinger om boligen, det er den anden
hovedfejl. På den ene side rummer typeboligen kun ringe mu­
12* 179