og tresserne. Man havde glemt at lytte til de store profeter. T il
PH for eksempel, som forlængst havde udtalt: »Det må være
arkitektens opgave at skabe den størst mulige variation og rig
dom inden for de snævrest mulige rammer.« Det var der ingen,
der forstod i halvtredserne ved starten af det store skæbne
svangre montagebyggeri, som hverken tog hensyn til de menne
skelige eller økonomiske problemer.
Opgaven var også stor: Økonomiens og produktionens krav til
standardiseret ensartethed, og menneskets behov for variation
og rigdom. Tilsyneladende uforenelige modsætninger. Men kun
ved en overfladisk betragtning. Problematikken var falsk. Tek
nikerens og humanistens synspunkter kunne tværtimod støtte
hinanden. Men man var fanget af ordene og den alt for snævre
formulering, i parentes er det værd at bemærke, at humanisten
PH tillige var en stor tekniker, ligesom den pågældende bygge
ekspert er kendt som en stor humanist.
Men ofte ligger problemets løsning gemt i sagens kerne, og
sagens kerne i halvtredserne var den, at arkitekten skulle skabe
en løsning af masseproduktionens standardiserede ensartethed
og menneskets uendeligt skiftende behov - ikke ved en ind
skrænkning af begreberne masseproduktion og individualitet,
men ved en total udvidelse af begge disse begreber. Med andre
ord: Der måtte skabes masseproducerede boliger med ubegræn
sede muligheder for menneskelig udfoldelse. Huse, som smidigt
tilpassede sig mennesket, ikke blot den dag, de stod færdige, men
i alle de år, de skulle tjene som bolig for mennesker.
For de fleste vil dette lyde som et smukt fantasteri. Men ikke
for videnskabsmanden eller kunstneren, der tit stilles over for
uoverskuelige problemer, der kræver en samlet løsning. De vil
netop formulere en sådan »utopisk« målsætning på forhånd,
bl. a. for at undgå at køre af sporene, når de begiver sig ind bag
kulisserne for at analysere de mange detaljproblemer.
I det følgende skal jeg holde de ideale fordringer for øje og
forsøge at indkredse de grundproblemer, der knytter sig til de
livsvigtige spørgsmål om mennesket, boligen og samfundet:
Lad os begynde med at slå fast, at der i verden findes såvel
ligheder som forskelle. Tvillinger ligner f. eks. ofte hinanden,
178