Da der i folket er bred enighed om, at gode boligforhold
er af fundamental betydning for dets egen velfærd,
skulle alle betingelser være til stede
for en sund og fornuftig boligpolitik,
som kan skaffe tilstrækkelige, gode og billige boliger.
Tilsyneladende
har vi da også de bedste boligforhold i verden.
I skolen lærer vi,
at 96 °/o a f samtlige boliger
har mindre end halvanden beboer pr. rum,
og højst 1 promille har tre eller flere beboere pr. rum.1
Kun U. S. A . kan fremvise boligtal næsten lige så smukke.
A f disse tal er det nærliggende at slutte,
at bolignøden her i landet er ganske ringe,
måske blot lidt skæv fordeling a f boligmassen.
Tilsyneladende
kan man i troværdige statistikker læse,
at mange mindrebemidlede foretrækker at bo i slum
i stedet for at søge ud i sunde og frie omgivelser.
E r man i tvivl, hvad man altid bør være,
kan man selv konstatere dette i vore slumkvarterer.
Man v il da tillige opdage, at mange mindrebemidlede
foretrækker en temmelig overflødig bil
fremfor en sund og rummelig familiebolig.
Tilsyneladende
foretrækker også store dele a f ungdommen at bo i slum.
Flere og flere trænger ind i sundhedsfarlige ejendomme
for at istandsætte og bevare disse usle gamle rønner.
Myndighederne har svært ved at acceptere dette initiativ
og får derfor politi og redningskorps
til at fordrive de ivrige unge mennesker.
Tilsyneladende
fik den oprørske danske student taget en slags hævn
ved at fordrive et kendt fruentimmer
fra sin høje position inden for kunstlivets filantropi,
1
Hermod Andersen og Rickard Frederiksen:
»Verden i Tal«, geografiske
oversigter og tabeller, Gyldendal 1967.
173