ligheder for tilfredsstillelse af de særmenneskelige behov, på
den anden side er den alt for udpenslet og statisk til at kunne
tilfredsstille familiens eller gruppens dynamiske behov. Man
har rendt panden mod muren på en umulig opgave: den mur-
og nagelfaste fleksibilitet. Man har villet bygge for alle, d. v. s.
for det almindelige gennemsnitsmenneske, og resultatet er blevet
et byggeri for ingen. Det gængse byggeri rammer også forbi,
fordi det intetsteds sigter mod det elementærtmenneskelige. Og
det er den tredje hovedfejl.
Det elementærtmenneskelige på boligområdet er det behov,
man føler, når man står på gaden med sit og sine. Det er den
store bolignød, boligsulten. Det er behovet for tag over hove
det. Det elementærtmenneskelige boligbehov er altså det nøgne
rum, som beskytter mod vind og vejr. Det bundskrabede rum i
det lukkede råhus. Uheldigvis har ingen hidtil interesseret sig
for de uendelige muligheder, der ligger i dette nøgne og primi
tive rum. I angsten for det skrabede byggeri, har byggefolkene
set bort fra den nærliggende tanke, at fejlen ved dette byggeri
måske kunne være, at det kun var halvskrabet, altså hverken
fugl eller fisk. Var man kommet på den tanke, ville den næste
frugtbare tanke snart have meldt sig, nemlig hvilke mangfoldige
udviklingsmuligheder det bundskrabede storrum besad for en
rigt varieret benyttelse. I stedet har man tvunget folk ind i en
fastlåset boligstandard, som byggefolkene ynder at kalde høj,
men som for de fleste beboere er for lav i forhold til prisen. Der
ved har man også forsømt at bygge efter befolkningens meget
varierende økonomiske formåen.
Det burde derfor være en nærliggende tanke at stoppe det nu
værende fastlåste boligbyggeri og i stedet bygge råhuse og
fleksible storrum til beboerne, storrum som frit kunne overlades
til beboernes fantasi, og hvor de skiftende behov kunne komme
til fuld udfoldelse.
I den forbindelse kan det være inspirerende at citere et afsnit
af Opfindelsernes Bog fra
1 8 7 7
,
1
. bind, side
2 8 8
, hvor der fin
des en beskrivelse af de store gårde i Slesvig:
»Det slesvigske bondehus samler ikke blot mennesker, dyr og
den indhøstede sæd under samme tag, men ordner også de til
180