DenKroniskeBolignød

forskellige øjemed bestemte lokaler, stalde, borgstue og sovevæ

relser, direkte omkring et stort rum, den såkaldte

Diele,

som tje

ner til udførelse af alle til husvæsenet og den landlige bedrift

hørende arbejde.«

Vi har det oldnordiske fællesrum bevaret næsten op til vore

dage. Tænker vi os nu dette storrum møbleret med et antal min

dre rum, måske ét for hvert medlem af den familie eller gruppe,

der lever sammen, har vi i storrummet et udtryk for det elemen

tærtmenneskelige behov og i de mindre, personlige rum et ud

tryk for de særmenneskelige behov. Vi kunne kalde det store

rum for et »vi-rum«, og de små rum for »jeg-rum«.

Går vi et skridt videre og ønsker, at de særmenneskelige be

hov også skal tilgodeses i helheden, således at det enkelte med

lem af gruppen eller familien skal kunne bestemme sit jeg-rums

placering i vi-rummet, må jeg-rummet nødvendigvis få karakter

af løsøre og på en eller anden måde være mobilt. Jeg-rummet

kunne derfor være et mobilrum.

Det variable arrangement af jeg-rummet i storrummet vil på

denne måde kunne skabe et boligmiljø i stil med den slesvigske

diele, d. v. s. en åben plan, der vil kunne tilfredsstille de elemen

tærtmenneskelige, de gruppemenneskelige og de særmenneske

lige behov. Og vel at mærke i stadig omskiftelighed.

Boligen er nu blevet delt op efter vore tre hovedaspekter. Rå

huset og storrummet modsvarer det elementærtmenneskelige be

hov for tag over hovedet, den fleksible gruppering af mobil

rummene i storrummet modsvarer de gruppemenneskelige be

hov og jeg-rummet de særmenneskelige. Huset vil således i sin

opbygning og i sine funktioner genspejle alle de menneskelige

samlivsrelationer. Enkeltindividet er blevet et frit medlem af

familien eller gruppen. Han kan til enhver tid træde ud i det

store fællesrum fra sit jeg-rum, eller han kan søge den totale

isolation ved at køre sit jeg-rum ud i haven eller ud på etage

husets terrasse. Ja , får han lyst, kan han køre sit rum ind til gode

venner og måske leve dér en tid.

Tænker vi videre på boligens placering i det store fællesskab,

som er kvarteret, bydelen eller hele byen, kan vi forestille os en

sammenhængende gruppering af boliger i én eller flere etager

181