63 / 142
at den Tid, der gaar med det gode, er vundet og kommer forhaabentlig
ikke igen med det onde. Det værste Konkurrencepres var i alt Fald lettet.
Overenskomsten gjorde den Nytte, at den paa et kritisk Tidspunkt trak
Faget op af Sumpen, ligesom med et Snuptag. A t »Navnene« efterhaanden
faldt fra — derpaa blev der givet mangen god Forklaring. Udviklingen og
Konkurrencen var imidlertid kommen ind i et mere honnet Spor, og Be?
styrelsen fandt andre Felter, der burde piøjes op.
I vort Broderland Sverige — saavelsom i Norge —var Forholdene ikke
gunstige, og man havde herfra med vagtsomme Øjne fulgt vore Bestræbeb
ser for saa nogenlunde at faa Orden paa Klichémarkedet. I Aarets Løb fører
Principalforeningen en omfattende Korrespondance med den svenske Prim
cipalforening, der ikke alene interesserer sig for en svensk Prisordning, men
stiler saa højt som mod et almindeligt skandinavisk Forbund. Man bliver
imidlertid ved Jorden i denne Omgang og veksler venskabelige Tilsagn om,
at praktisere et loyalt, forstaaende og hensynsfuldt Købmandsskab, der ude*
lukker Konkurrence imellem de to saa nærliggende Lande. Hidtil havde
man herhjemme betragtet »et lille Nap« som en Gevinst for Landet, naar
Ordren blot kom fra »hinsidan«, og desværre kom der altfor ofte prompte
Svar i samme Tone, naar en dansk Ordre forvildede sig over Sundet, til
Tider blot for at man kunde konstatere en lav Pris, der altid lod sig anvende
til et Konkurrencetryk paa rette Sted. Disse Grænsetogter bragtes dog no*
genlunde til Ophør, vist mest til Svenskernes Tilfredshed og Fordel. Bro*
deraanden svævede nu over Vandene; det gode kollegiale Forhold maatte
søge sin Løn i sig selv, og dette førte ogsaa senere til et mere intimt Ar*
bejde de skandinaviske Lande imellem. Fra Norge modtog Foreningen en
smigrende Anmodning om at faa overladt Bestemmelserne for vor Pristarif
som et værdifuldt Grundlag for Udarbejdelsen af den Prisordning, der var
59