Anstalter truede Markedet, og der opstod almindelig Utilfredshed over, at
man ikke kunde slaa til, naar Konkurrencen blev for nærgaaende. Paa et
Møde, hvor de interesserede Medlemmer var mødt fuldtalligt, maatte man
med Beklagelse konstatere, at Forholdene atter havde været stærkere end
Foreningsaanden. Der forelaa nemlig Udmeldelse fra fire Anstalter, hvilket
praktisk talt betød Sprængning af Prisoverenskomsten; det maatte betragtes
som en Kendsgerning, at den Overenskomst, der havde vist sig at være et
udmærket Grundlag at samles om i Handel og Vandel, var ophævet. Der*
ved tabtes et Gode, som havde tilvejebragt ordnede Forhold i en vanskelig
Tid. Prisoverenskomstens Ophævelse bragte ganske vist Faget den saa efter*
tragtede Konkurrencefrihed, men det skulde ikke vare længe, før man med
Vemod saa tilbage til en Tid, da enhver fik den Betaling for sit Arbejde,
som dette var værd.
Aaret 1910 sluttede med, at Foreningen fik en Ordning med Telefon*
bogens Fagregister og med Kraks Vejviser, hvorved der opnaaedes en ty*
delig Adskillelse imellem Klichéfabrikanter og Forhandlere, —en Ordning,
der længe havde været tiltrængt, og som nu, da Faget udviklede sig, blev
en retfærdig Klassification.
Foreningsaaret 1910—11 forløber stille og roligt. Med Tilfredshed ser
man, at Overenskomsten med »Kemigrafen« ikke bliver opsagt, — der er
altsaa sikret Arbejdsro foreløbig. Det gode Forhold mellem Principalfor*
eningen og »Kemigrafen« understreges ved et Samarbejde paa Lærlinge*
spørgsmaalets Omraade, idet begge Organisationer ønsker, at alle Anstalter,
der beskæftiger Lærlinge, udlærer disse forsvarligt. Fagets Skuemestre stiller
da ogsaa det velmotiverede Forslag, at alle Lærlinge, ogsaa hos Mestre
udenfor Foreningen, bør aflægge Svendeprøve under behørig Kontrol —
en nødvendig Foranstaltning, dersom der overhovedet skal være A lvor i
64